Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Koordinator.
Stillingen har koordinatorfunktion for Ungdoms-og juniorklubben. Det vil sige, at man er med til tværkommunale arbejdsgruppemøder og man vil være med til at sætte retningen for klubben sammen med SFO’ens øvrige koordinator og ledelse. Det får man i øvrigt et særligt løntillæg for og det vil være en god træningsbane ledelsesmæssigt.
Aftenarbejde 3 gange om ugen.
Man kommer til at være en af de gennemgående pædagoger i klubben, så arbejdstiderne på skoledage vil være, mandag kl. 14-22, tirsdag kl. 13.30-17, onsdag kl. 14-22, torsdag kl. 14-22 og fredag 9-16. Det får man også et særligt aftenløntillæg for.
Ungdoms- og fritidspædagogikken i højsæde.
Motiveres du af at gøre en forskel for de større børn i alderen 10-18 år, så er det en unik chance for at blive en del af en velfungerende personalegruppe og et godt arbejdsmiljø på SFO Holmebækskolen.
Holmebækskolen ligger i den sydlige ende af Køge kommune i Herfølge, med sublime indendørs-og udendørsarealer og for øvrigt tæt på skov og natur. Vi er en mindre, et-sporet skole med 235 børn og et tæt samarbejde mellem skolen og fritidsdelen, som klubben er en del af.
I juniorklubben har vi 60 børn indmeldte og ungdomsklubben er tilknyttet 30 unge.
Kvalifikationer.
Vi tilbyder et spændende job med høje ambitioner for vores børn og medarbejdere. Vi lægger vægt på at skabe udviklingsmuligheder for vores medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på vores fællesskab og ønsker en kollega, som vil vægte fællesskabet i sit arbejdsliv. Du bliver en del af en stabil og engageret personalegruppe.
Vi har højt til loftet og der er plads til grin og smil.
Kontaktoplysninger.
Evt. spørgsmål eller aftale om rundvisning til SFO leder Carsten Andersen tlf. 20 27 35 45 eller mail: carsten.andersen@koege.dk
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med mere end 5.000 dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk