Pædagog til Forældreskolens SFO Lindehuset (genopslag)

deltid
Pædagog til Forældreskolens SFO Lindehuset (genopslag)
  • Forældreskolen Aarhus S/I
  • Marselis Boulevard 17, 8000 Aarhus C

Vi søger en pædagog til fastansættelse i en 87% stilling fra 01.01.2026 (meget gerne før). Stillingen er en kombinationsstilling som både SFO-pædagog og klassepædagog i en 1. klasse – og genopslås med en lille profilændring, da vi endnu ikke har fundet den helt rigtige til jobbet.

SFO-Lindehuset er en integreret del af Forældreskolen Aarhus - en privatskole med 530 elever, hvoraf vi har 160 skønne børn fra 0. - 3. klasse i skolens fritidsordning. Vores SFO er procesorienteret og temabaseret med gode og stærke traditioner. Vi har til huse i nyrenoverede lokaler, som du kan være med til at tage i brug og rammesætte.

 Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab i SFO-teamet, hvor du bliver en del af et team bestående af 8 pædagoger.

  • En klassepædagogopgave i skoledelen, hvor du er tilknyttet en 1. klasse i 9 ugentlige lektioner og varetager trivselsopgaver og trivselsundervisning. Du vil indgå i et tæt samarbejde med klasselærerne med et ugentligt teammøde.

  • Fokus på trivsel og udvikling i et forpligtende fællesskab.

  • Arbejdstid i skole og SFO ligger i tidsrummet 7.00-17.00 og med rullende arbejdstid i SFO om fredagen.

Vi drømmer om, at du

  • Er uddannet og erfaren pædagog på jagt efter nye udfordringer.

  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn og kan tilpasse pædagogikken til det enkelte barns behov.

  • Trives med en afvekslende hverdag med forskellige udfordringer.

  • Har en høj grad af ansvarlighed og kan lave klasse- og gruppeledelse samt varetage den gode forældrekontakt og kommunikation.

  • Brænder for at lave gode SFO-aktiviteter for vores børn og bygge bro mellem skole og SFO.

Kvalifikation:
Pædagoguddannelsen

Løn:
I henhold til BUPL og FSL-overenskomst, da det er en kombinationsstilling.

Information om Forældreskolen Aarhus og Lindehuset kan findes på skolens hjemmeside: www.foraeldreskolen.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos skoleleder Céline Vissing og Indskolingsleder Pernille Holm.

Spørgsmål til stillingen kan ske ved at kontakte os på mail, hvor du kan lave en aftale om at blive ringet op:

Pernille Holm, indskolingsleder: pvh@foraeldreskolen.dk                        
Céline Vissing, skoleleder: cv@foraeldreskolen.dk

Ansøgningen med relevante oplysninger, eksamensbevis samt CV sendes til: job@foraeldreskolen.dk

HUSK at skrive "Pædagog SFO Lindehuset" i emnelinjen.

Ansøgningsfrist 14.11.2025 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt 20.11.2025 – vi forbeholder os retten til at indkalde kandidater løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der indhentes børne- og straffeattest.

Log ind