Har du overblik og blik for børn? Trives du med at skabe trivsel og læring gennem inkluderende fællesskaber – og har du lyst til at gøre en forskel i både skole og SFO? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en pædagog med et stort overblik, som kan have mange bolde i luften på en gang. Du skal være fagligt velfunderet, gerne med erfaring med AKT-arbejdet på skoler. Det er vigtigt, at du har erfaring med inkluderende arbejde med børn, har et godt humør, er fleksibel og god til at samarbejde på mange niveauer. Du vil skulle varetage pædagogiske og specialpædagogiske opgaver i skole og i SFO, hvor vi skal have startet et nyt klubtilbud op.
Vi ønsker at øge alle vores elevers muligheder for at deltage i udviklende fællesskaber, og du har blik for elevernes positive hensigter og potentialer og arbejder ud fra, at styrke elevernes trivsel og læring, så de bliver så dygtige, som de kan.
I jobbet vil der være forskellige opgaver som støtte- og skolepædagog, primært på mellemtrinnet og i udskoling, hvor vi meget gerne vil have dig til at løfte vores AKT-indsats, hvor du vil få en medudviklende rolle i det.
Om skolenVi er beliggende i Felsted som er et mindre bysamfund i den østlige del af Aabenraa Kommune, og vores skole er stærkt funderet i lokalområdet og har et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Dette kommer til udtryk ved at skolen indgår i flere foreninger og planlagte nye tiltag i området.
Du bliver en del af Felsted Centralskole med ca. 30 ansatte i skole, SFO og klub.
Felsted er overbygningsskole for Kliplev og Varnæs. Det betyder i praksis, at vi fra 7. årg. skal sammenlægge elever fra 3 skoler til 2 velfungerende 7. klasser. Intentionen er, at alle elever føler sig som en del af Felsted Centralskole. Det er en proces og en opgave, som vi sætter yderligere fokus på fra kommende skoleår.
Om digVi forventer, at du fagligt- er pædagog eller er i gang med sidste år på seminariet. Eller evt. flere års erfaring med pædagogarbejdet
- kan indgå i arbejdet med udviklingen af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer
- kan støtte elever i udviklingen af personlige strategier
- har erfaring inden for differentieret læringsmiljøer og læringsstile
- har gode skriftlige kommunikative evner
- kan dokumentere faglige indsatser på skrift
- har erfaring med at være en koordinerende person i forhold til at holde overblik på vores indsatser med elever og fx deltage i netværksmøder
Vi forventer, at du personligt- har humor og let ved at indgå i relationer med kolleger, børn og forældre
- er god til at strukturere og planlægge opgaver
- kan arbejde med en fastlagt arbejdstid, men er samtidig også fleksibel i forhold til fx arrangementer
- kan arbejde selvstændigt og tage initiativ, men altid med udgangspunkt i det nære team og med fokus på kerneopgaven
- kan arbejde struktureret med at understøtte elevernes læring og trivsel
- kan se ”bag om” elevernes adfærd og handlinger
- har en positiv og anerkendende tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger
- møder børn i øjenhøjde og arbejder med en anerkendende tilgang
- tror på, at børn gør det bedste, de kan, med de forudsætninger de har
- har et blik for værdien af tværfaglighed og fælles faglighed
Vi tilbyder - engagerede og kompetente kolleger i en politisk styret organisation
- en kultur med plads til humor
- medindflydelse på skolens hverdag, udvikling og retning
- mulighed for udvikling både personligt og fagligt
- et tæt samarbejde på tværs af folkeskolerne og kommunale netværk
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst.
Ansættelse den 1. august 2025 med et ugentligt timetal på 37 timer.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerDu kan få nærmere information om stillingen og Felsted Centralskole ved at kontakte skoleleder Michael Torp på tlf. 7376 8341.
AnsøgningSend din ansøgning via linket senest den 8. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag i uge 24, dvs. den 11. juni fra kl. ca. 15.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.