Pædagog til Daginstitutionen Kongebjerget – Afdeling Gl. Kongevej

fuldtid
Pædagog til Daginstitutionen Kongebjerget – Afdeling Gl. Kongevej
  • Daginstitutionen Kongebjerget afd. Gl. Kongevej
  • Gl. Kongevej 48, 6000 Kolding

Arbejdssted: Daginstitutionen Kongebjerget, Børnehaven Gl. Kongevej
Arbejdstid: Fast stilling (angiv ønsket timetal i din ansøgning)
Ansættelsesdato: 1. februar 2026

Vi søger en fagligt dygtig og engageret pædagog, som kan genkende sig selv i nedenstående og har lyst til at blive en del af vores faglige fællesskab.

Hvorfor søger du stillingen hos os?

Du ønsker at være pædagog i vores institution, fordi du:

  • Får glæde og energi af at arbejde med børns udvikling, læring og trivsel.

  • Kan arbejde indlevende og professionelt med alle aspekter af et godt børneliv.

  • Kan tilrettelægge, igangsætte, gennemføre og evaluere pædagogiske processer, der giver børn mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve og erfare gennem leg, aktiviteter og samspil.

  • Kan skabe inkluderende pædagogiske læringsmiljøer præget af oplevelser, livsglæde, engagement, tryghed og omsorg.

  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af vores professionelle læringsfællesskab.

Vi søger en pædagog, der:

  • Reflekterer over egen og andres praksis, og som ser feedback som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.

  • Har særlig interesse for børnehavepædagogik og prioriterer et tæt og involverende forældresamarbejde.

  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og pålidelig i opgaveløsningen.

  • Arbejder relationsorienteret og møder børn, forældre og kolleger med en anerkendende og rummelig tilgang.

  • Er positiv, fleksibel og stabil i hverdagen.

  • Har gode samarbejdsevner – både i det nære team, på tværs af institutionen og i samarbejde med eksterne partnere.

  • Kan se sig selv i det tætte samarbejde med Lyshøjskolen, hvor vi fra april til juli sender en medarbejder i Glidende Skoleovergang.

  • Behersker relevante IT-værktøjer til dokumentation og kommunikation.

  • Er indstillet på at være en del af en institution med flere afdelinger og kan indgå i samarbejde på tværs samt træde til, hvor der er behov.

Hvem er vi?

Daginstitutionen Kongebjerget består af tre afdelinger fordelt på to adresser og har i alt 35–40 ansatte.

  • Gl. Kongevej: ca. 44 børnehavebørn i et åbent miljø opdelt i grupper.

  • Petersbjerggård: ca. 56–72 børnehavebørn i tre aldersblandede grupper samt 40 vuggestuebørn fordelt på fire grupper.

Vi holder til i et naturskønt område tæt på skov, strand og by – og naturen indgår aktivt i vores pædagogiske arbejde. Vi deltager desuden i Idræt på tværs og samarbejder med Kulturskolen.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, der prioriterer samarbejde, sparring og udvikling i et professionelt arbejdsfællesskab.

  • En børnegruppe med masser af liv, nysgerrighed og glæde samt en forældregruppe, der aktivt bidrager til deres børns trivsel.

  • Gode muligheder for at præge og videreudvikle vores pædagogiske praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og lokale aftaler mellem Kolding Kommune og BUPL.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte:

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. december 2025
Ansøgningen sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.

Samtaler: Forventes afholdt 15. december i Børnehaven Gl. Kongevej, Gl. Kongevej 48, 6000 Kolding.

I henhold til Kolding Kommunes personaleregler indhentes straffeoplysninger.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk



Log ind