Vil du være med til at skabe små magiske fællesskaber i Cismofyttens børnehave? Brænder du for at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for børn i børnehavealderen? Trives du i et fagligt stærkt fællesskab med fokus på samarbejde, refleksion og nysgerrighed?
Så er du måske vores nye kollega i Cismofytten, som er en 0–6-årsinstitution beliggende ved Nørrebros Runddel.
Vi står midt i en pædagogisk omorganisering med udgangspunkt i børnenes behov. Det betyder, at vi søger en pædagog til en fast børnegruppe på ca. 10–12 børn. Du arbejder hele dagen i gruppen og får en central rolle i at skabe struktur, fordybelse og et trygt læringsmiljø.
Du bliver en del af en ny struktur, som vi udvikler og justerer sammen. Vi er en varm, engageret og omsorgsfuld medarbejdergruppe bestående af både erfarne og nye kollegaer.
Den nye organisering indebærer - fire faste børnegrupper med hver sin pædagog
- to flyvere, der understøtter der, hvor behovet opstår
- en hverdag, hvor du som pædagog arbejder selvstændigt med din børnegruppe og samtidig indgår i et stærkt kollegialt fællesskab
Derudover arbejder vi i Cismofytten med 0-dage. Det betyder, at du i et 3-ugers rul har én fast 0-dag – enten mandag eller fredag – hvor du ikke møder ind. Alle øvrige vagter ligger inden for tidsrummet kl. 7.00-17.00.
Arbejdsopgaverne indebærer bl.a. - planlægning af dagens aktiviteter og pædagogiske indsatser
- skemalagt planlægningstid hver uge
- forældresamarbejde og dialog om børnenes trivsel og udvikling
- deltagelse i team- og personalemøder med faglig sparring
- systematisk arbejde med faglige refleksionsmøder, feedbackkultur og løbende justering af praksis
Vi søger en pædagog, der - er en tydelig, ansvarlig og nærværende voksen i børnenes hverdag
- trives med både selvstændigt arbejde og teamsamarbejde
- er fagligt nysgerrig og modtagelig for sparring og feedback
- bidrager aktivt til et udforskende, legende og udviklingsorienteret børnemiljø
- har erfaring med – eller interesse for – arbejdet med udsatte børn og familier i en mangfoldig institution
- deltager aktivt i pædagogiske refleksioner og fælles udviklingsarbejde
Vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted med fokus på - tryghedscirklen og den professionelle relation mellem barn og voksen
- rutinepædagogik og tydelige dagsplaner, der skaber ro og fordybelse
- et stærkt arbejdsfællesskab kendetegnet ved høj faglighed, samarbejde og feedbackkultur
- små fællesskaber, der giver plads til nærvær og understøtter børns trivsel og udvikling
På de ugentlige teammøder får du sparring på planlægning, tværgående projekter og udvikling af rammerne for børnenes dag – med plads til leg, læring og nærvær uden unødige afbrydelser.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar eller hurtigst muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information Cismofytten er en del af klynge NB E, som er en røgfri klynge.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Camilla Nordstrøm Nielsen på 51 19 36 70.
Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025 Vi afholder samtaler den 10. og 11. december.