Pædagog til Botilbuddet Bøge Allé 10 i Ribe, Udviklingscenter Vest

fuldtid
Pædagog til Botilbuddet Bøge Allé 10 i Ribe, Udviklingscenter Vest
  • Esbjerg Kommune
  • Bøge Alle 10, 6760 Ribe

Er du klar til en spændende udfordring på Bøge Allé 10?

Botilbuddet Bøge Allé 10 i Ribe, Udviklingscenter Vest, søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer pr. uge fra den 1. maj 2025.

Bøge Allé 10 er et §107 og §108 døgndækket botilbud under serviceloven. Her bor 10 unikke borgere fra 18 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Fælles for dem alle er, at de har forskellige støtte- og hjælpebehov.

Bøge Allé 10 ligger perfekt mellem byens pulserende liv og naturens ro - tæt på offentlig transport. Bøge Allé 10 er en flot ældre bygning med 3 etager og fuld kælder. På hver etage er der et fælles køkken samt værelseslejligheder med eget toilet/bad. Kælderen er indrettet med vaskerum og et stort lyst lokale, hvor der er mulighed for fælles arrangementer. Direkte fra fællesrummet er der adgang til en flot, solrig terrasse samt en parklignende have.

Botilbuddet Bøge Allé 10 er en del af Udviklingscenter Vest – læs mere her https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter-vest


Hvad kan vi tilbyde dig?

Et job fyldt med varierende udfordringer, hvor din hovedopgave er at støtte borgernes individuelle udvikling og læring. Det gør vi ved at:

  • Afprøve nye personlige og praktiske færdigheder på en målrettet måde.
  • Uddelegere ansvar og opgaver, mens vi bruger hinandens kompetencer.
  • Prioritere medindflydelse og skabe et fantastisk arbejdsmiljø, hvor vi alle tager ansvar.
  • Være omstillingsparate og samarbejde, når forandringer banker på døren.
  • Tilbyde et afvekslende arbejde, hvor ingen dage er ens.
  • Udvikle vores faglighed gennem vidensdeling, supervision, kurser og uddannelse.


Hvad lægger vi vægt på?

  • Du er engageret, forandringsparat og har et godt overblik.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt.
  • Du kan samarbejde og er bevidst om din professionelle rolle.
  • Du har en stærk faglig bevidsthed og kan koble teori og praksis.
  • Du forstår vigtigheden af skriftlig dokumentation og er god til at beskrive den pædagogiske praksis.
  • Du har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang.
  • Du har kendskab til eller lyst til at lære om LA2, KRAP og neuropædagogik, da det er vores faglige linjer.
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider, som også inkluderer helligdage, hver 2. weekend samt sovende rådighedstjeneste.
  • Du har kørekort.

Vores arbejde er tilrettelagt ud fra voksenudredningsmetoden, hvilket vil fremgå af såvel bestilling fra Voksen Myndighed, som vores måde at dokumentere og arbejde med mål og delmål på.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Trine Birkemose på tlf. 23 80 44 69.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
17. marts 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. marts mellem 12-17.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind