Pædagog til Børneinstitution Munkebjerg, Børnehuset Strikkegården

fuldtid
Pædagog til Børneinstitution Munkebjerg, Børnehuset Strikkegården
  • Odense Kommune
  • 5000 Odense C
Børnehuset Strikkegården fra Børneinstitution Munkebjerg søger en pædagog til en børnehavegruppe fra den 1. december 2025 eller snarest derefter.

Vi er parate til at forhandle om timeantallet, så du er velkommen til at skrive dit ønske til timetal i din ansøgning.

Om os
Børneinstitution Munkebjerg består af følgende huse: Chr. Sonnesvej, Børneborgen, Globehuset, Vandtårnet, Albanigade, Dr. Asyl og Strikkegården.

Institutionsleder er Tina Skov Madsen og daglig pædagogisk leder i Strikkegården er Anita Nielsen.

Børnehuset Strikkegården er beliggende i Odense Centrum med nem adgang til bus og letbane samt grønne områder.

Vi er et hus med 12 vuggestuebørn og 2 børnehavegrupper med 18-21 børn. Du vil få base på den ene børnehavegruppe sammen med 2 andre pædagoger, dog skal du tænke, at du kan arbejde i hele huset. Vi vil sørge for en god intro og der vil være opstartsmøde med både stue kollegaer og den daglige leder.

Vi tager vores arbejdsmiljø alvorligt, derfor har vi udarbejdet nogle samarbejdsværdier, som vi alle bestræber os på at efterleve. Vi har blandt andet fokus på, hvordan vi sammen agerer, så der er høj grad af psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen.

Vi er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen, så kerneopgaven omkring børnene løses bedst muligt, og vi sørger for, at der er tid til forberedelse og løsning af pædagogiske opgaver ”uden børn”.

Vi ønsker et arbejdsfællesskab med loyalitet, fleksibilitet, ansvar, evnen til at lytte, at reflektere og at kunne team samarbejde. At begå fejl tænker vi som en mulighed for egen og organisatorisk udvikling og læring.

Vi har et godt og ofte sjovt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og drager omsorg for hinanden.

Hvad har vi fokus på?
  • Stærke børnefællesskaber, hvor der er plads, ligeværdighed og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Inkludering af børn, der befinder sig i en udsat position.
  • Vi arbejder med følelsesregulering, særligt når børn befinder sig i en udsat position.
  • Vi arbejder med voksenunderstøttende samspil i leg (mødeøjeblikke) for at hjælpe børn med at opnå selvfornemmelse (forstå mentale tilstande hos sig selv og andre).
  • Vi arbejder med børns sprog (Munkebjergs sprogvejler er pædagog i vores hus).
  • Vi arbejder med små læringsgrupper og med mindre børnefællesskaber, som gør det muligt at se det enkelte barn og dets ressourcer.
  • Vi arbejder med børns medbestemmelse, griber deres initiativer og ideer.
  • Fri for mobberi (Dannelse omkring medmenneskelighed, mod, vedholdenhed og nysgerrighed).
  • Natur og science.
  • Særlige kreative aktiviteter omkring fastelavn, påske, halloween og jul.
  • Børn og voksnes nervesystem.
  • Personalets positionering og organisering gennem hele dagen både praktisk og pædagogisk for bedst muligt at kunne tage hånd om kerneopgaven.
  • At være en tydelig voksen der kan tage ledelse af læringsmiljøet.
  • Et godt ude miljø med plads til motoriske, sproglige og fantasifulde lege.
Ifølge vores kvalitetsplan har vi særlig fokus på Stærke Børnefællesskaber og arbejdet med feedback.

Vi kan ikke nå i mål med vores pædagogiske arbejde uden forældrene. Derfor er samarbejdet med dem vigtigt og betydningsfuldt, og vi har løbende samtaler med dem om deres børns trivsel. Vi har også et aktivt forældreråd, der er behjælpelig med fx afvikling af diverse arrangementer.

Du skal kunne arbejde i tidsrummet 6.30 – 16.30, og du vil få varierende arbejdstider. Du skal være indstillet på aftenmøder ca. 1 gang om måneden. Herudover vil der efter arbejdstid være arrangementer med forældre og børn fx julefesten.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring og dine kompetencer.

Vil du vide mere?
For yderlig information eller eventuelt et besøg, så kontakt daglig leder, Anita Nielsen på 61 38 49 52.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 15. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 om eftermiddagen/aftenen.

Log ind