Pædagog til Børnehuset Voldly

fuldtid
Pædagog til Børnehuset Voldly
  • FREDERICIA KOMMUNE
  • Gothersgade 20 7000 Fredericia

Vi leder efter en fagligt stærk pædagog, som brænder for nærvær, struktur, natur og bevægelse – og som vil være med til at skabe sådan et børneunivers i vores nyrenoverede hus. 

På grund af et stigende børnetal, får vi brug for en pædagog mere i vores team, som skal arbejde i vuggestuen til 0-3 års grupperne.

Vi arbejder med årsnorm i Fredericia Kommune. Det betyder timerne, som fremgår af vagtplanen, er ren børnetid og de resterende timer er tid til andet arbejde.                     

Lidt om Børnehuset Voldly
Voldly er en profilinstitution med fokus på natur og bevægelse – ude i al slags vejr og med bevægelsesglæde i centrum. Vi har ca. 80 børn fordelt på fire børnegrupper, to 0-3 års grupper; Larverne & Myrerne og to 3-6 års grupper; Græshopperne & Sommerfuglene.

Voldly er en del af Distriktsinstitutionen Kirstinebjerg, der består af otte institutioner. Vi har en fælles distriktsinstitutionsleder og hver institution har en pædagogisk leder.

Voldly er et nyrenoveret hus hvor akustikken, belysningen, ventilation, nye rum, nye gulve, nyt kryberum, nye overdækninger ude giver et godt arbejdsmiljø og klima. 

Ligeledes er legepladsen ved at blive renoveret.

Vi vægter en anerkendende tilgang med omsorg og nærvær højt. Vi arbejder med små fællesskaber i børnegrupperne. Vi har en nysgerrig tilgang til natur og bevægelse, hvor vi opholder os meget af tiden.

Vi arbejder i temaer hen over året for at sikre, at vi kommer rundt om alle strategier og læreplanstemaer.

Team Voldly tilbyder dig
  • Et fagligt og reflekterende personaleteam, der arbejder målrettet med børnenes læring og udvikling
  • Et hus med mange skønne børn og engageret forældre
  • En arbejdsplads med en blandet medarbejderflok med vidt forskellige kompetencer og erfaringer
  • Et hus med kolleger, der bruger naturen og bevægelse som læringsrum og en kultur, hvor relations arbejdet er i højsædet
  • Et spændende og alsidigt job i et hus i udvikling, på en arbejdsplads hvor arbejdsmiljøet er i fokus, og hvor vi arbejder bevidst med en høj social kapital med plads til både alvor og sjov.
  • En arbejdstid mellem kl. 6:30 og 17:15.
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog og er en teamplayer
  • deltager aktivt i børns leg og er vild med udeliv og kan omsætte pædagogisk praksis til naturen
  • kan lide at bevæge dig og er en aktiv rollemodel for børnene. 
  • tager initiativ og er struktureret i dagligdagen og til møder
  • har et børneperspektiv, der handler om børns muligheder for deltagelse
  • kan arbejde selvstændigt og samarbejde med engagerede og faglige kolleger
  • kan tage imod modspil og medspil fra kolleger, forældre og ledelsen
  • kan samarbejde tværfagligt med eksterne konsulenter, psykologer, børnesundhedsteamet m.fl.
  • har initiativ, overblik og handlekraft
  • har et grundlæggende kendskab til Outlook, Word, Tabulex, Aula, Hjernen & Hjertet
  • står for åbenhed, engagement, ordenssans og stabilitet – og spreder godt humør og livsglæde.
  • formår at udtrykke dig skriftligt om pædagogiske forhold.
  • kan arbejde inden for institutionens åbningstid, 6:30.17:15.

Ansøgere med stor interesse for natur og bevægelsesglæde, vil blive foretrukket.

Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Line Conradsen Ramsgaard, 2262 0442, line.ramsgaard@fredericia.dk 

Du kan læse mere om Voldly via linket: www.fredericia.dk/Voldly 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. Ønskes andet timeantal går vi i dialog om dette.

Tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest muligt før eller derefter. Vi er villig til at vente på den rette.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 22. oktober 2025 fra kl. 13.00. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
19. oktober 2025.

Log ind