I naturskønne omgivelser ved Bagsværd sø, søger Børnehuset Vævergården en pædagog til en fast stilling.
I Vævergården skal børnene møde glade, omsorgsfulde og interesseret voksne. De skal møde voksne der vil lege, hoppe og danse og som bruger deres fantasi.
Kan du lide- At igangsætte lege og aktiviteter?
- At bruge naturen med børnene
- At skabe en god og tryg hverdag for børnene?
- At skabe kreative processer? Vi har nemlig et krea-værksted, hvor kun fantasien sætter grænser.
Mulighed for videreuddannelseI Vævergården vil vi gerne hjælpe personalet med kapacitetsopbygning. Det kan være kompetenceudvikling på forskellig vis.
Er du nysgerrig, så skal du læse med herBørnehuset Vævergården består af 5 grupper med børn i alderen 0-6 år. Vævergården er et ældre charmerende hus, som har en helt nyrenoveret legeplads. Det pædagogiske personale er med til at tilrettelægge hverdagen for børnene. Der er mulighed for at få indflydelse på hverdagen og arbejdsgangene. Ligeledes er der er plads til kreativitet og fantasi, når det kommer til indretning, lege og aktiviteter.
I Vævergården vægter vi det gode børneliv, og du skal være interesseret i at arbejde med fokus på gode børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle.
Med Bagsværd sø lige ved siden af, vil der være rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen og bruge udelivet sammen med børnene. Det er ikke et krav at der er stort kendskab til naturen, men blot lysten til at færdes i den, gøre det sjovt og legene og være nysgerrig sammen med børnene.
Vi forventer- At du er initiativrig og tager ansvar
- At du mødestabil
- At du samarbejder med kollegaer om at give børnene den bedste dag?
- At du er en nysgerrig og tydelig voksen der guider børn og er handleanvisende.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timeantal.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I Gladsaxe kommune har vi personalegoder, blandt andet fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub, samt skattefri offentlig transport. Desuden er der en feriefond til at leje sommerhuse igennem.
Hvis du er nysgerrigså ring til børnehusleder Sabrina på telefon 29 42 92 16 og aftal et besøg.
AnsøgningsfristSend din ansøgning og dit CV senest den 17. marts 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.