Pædagog til Børnehuset Kærsgård

fuldtid
Pædagog til Børnehuset Kærsgård
  • Odense Kommune
  • 5250 Odense SV
Vi søger en pædagog til vores børnehave, der er fleksibel og som har lyst og mod til et bredt samarbejde i hele huset, da vi er i en proces, i forhold til pædagogisk praksis.

Om os
Vi arbejder med udgangspunkt i FÆLLESSKABER I FOKUS hele vejen rundt – børn, voksne – også forældre, samarbejdspartnere mfl.

Børnehuset Kærsgård er marts 2024 rykket over i et nybygget stort dejligt hus indrettet til 62 –70+ børnehavebørn. Huset har udover tre flotte stuer (basisgrupper) og mange grupperum også et meget stort dejligt ”Hjerterum”. Desuden en stor spændende nyindrettet legeplads, som vi har fået lov at sætte vores præg på med bl.a. forskellige gynger, klatre-, cykel-, sanse- og fordybelsesområder samt bålplads.

Krydser vi parkeringspladsen, så kommer man til vores vuggestue i et nyrenoveret hus med plads til 36 vuggestuebørn.

Vi er ét stort hus fordelt på to matrikler med tæt samarbejde som kollegaer og om ”vores børn” og om overgangen fra vuggestue til børnehave, møder og diverse arrangementer. Vi er stadig i en opstartsfase og er ved at skabe et fælles værdigrundlag, organisere vores struktur, rammer, rutiner samt indretning af fysiske læringsmiljøer inde og ude. Vi har meget, vi ”skal nå”, og er ikke i mål endnu. Vi vil sammen lave masser af spændende handlinger, som vi kommer til at evaluere og justere mange gange. Det vil vi gerne have dig med i.

Vi har modtaget mange nye børn og deres forældre det sidste år. Derfor har vi brugt/bruger tid på at skabe en ramme for en god opstart i en stor ny verden, hvor vi har fokus på tryghed og trivsel.

Vores faglige udgangspunkt er:
  • At anvende den styrkede pædagogiske læreplan med leg og læring gennem hele dagen samt voksen og børneinitierede pædagogiske tiltag og fokus på hverdagens rutiner
  • Den voksne går foran, ved siden af og bagved, så vi skaber deltagelsesmuligheder i tilpassede stærke børnefællesskaber. Vi arbejder i mindre læringsgrupper på tværs af basisgrupperne, så alle børn lærer alle voksne at kende og voksnes ressourcer kommer alle børn til gode.
  • At der er pædagogisk ledelse af forskellige læringsrum med udvikling og understøttelse af barnets perspektiv/medbestemmelse, nysgerrighed, sprog og sociale kompetencer ved bl.a. at blive tilbudt alsidige, sjove, spændende og undersøgende læringsmiljøer  
  • At vi implementerer Odense Kommunes strategier/visioner om sprog, dannelse og det stærke børnefællesskab samt science og teknologi i børnehøjde med fokus på den nysgerrige tilgang
  • At vi har et tæt forældresamarbejde, hvor du som pædagog bliver tilknyttet som kontaktpædagog for en varieret gruppe børn og deres forældre og skal sikre, i et samarbejdet med dine kollegaer og ledelse, at have fokus på barnets opstart, tryghed, trivsel og udvikling. I forhold til den rolle, er man den primære i kommunikation og kontakt til barnets forældre. Desuden er kontaktpædagogen tovholder sammen med daglig leder i samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere og udarbejdelse af skriftlighed eks. handleplaner
  • At vi skal arbejde med at skabe et professionelt læringsfællesskab på tværs i huset og med vuggestuen, for at skabe et tilbud med høj kvalitet. Det er en grundværdi i begge huse og husene på tværs, hvordan vi er afhængige af hinanden, skaber et fælles afsæt, fælles værdier og mål
Børnehuset Kærsgård er en del af børnehusene i Børneinstitutionen Syd – Syd-Vest, med fælles øverste ledelse og en daglig leder tæt på. Vi samarbejder med de andre børnehuse i faglige netværksgrupper, faglige temadage- og aftener, lokaludvalg og arbejdsmiljøgrupper samt på ledelsesplan.

Vi er spændt på din ansøgning og ser frem til at læse om dig og lære dig at kende.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Lone Saldern Bitsch på 24 43 63 50 / 63 75 28 20 i Børnehusets åbningstid eller på lsbi@odense.dk

Har du lyst til at komme på besøg og se vores dejlige hus og måske din fremtidige arbejdsplads, så kom den 4. juni 2025 kl. 9.30 til ca. 10.30. Det er en rigtig god mulighed for at møde hinanden, for både dig og os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 8. juni 2025. 

Der vil blive afholdt samtaler den 16. juni 2025 med deltagelse af institutionsleder, daglig leder, forældrerepræsentant, MED repræsentant, pædagoger fra teamet og ITR.

Stillingen skal søges elektronisk via nedenstående link - Søg stilling. 

Børneinstitutionen Syd-Syd Vest
Børnehuset Kærsgård
Sædekildegårdvej 2
5250 Odense SV

Log ind