Pædagog til Børnehuset Gudenådalen - Dagtilbud Sydvest

fuldtid
Pædagog til Børnehuset Gudenådalen - Dagtilbud Sydvest
  • Børnehuset Gudenådalen
  • Stavnager 2D, 8870 Langå
Kom og leg med os, det er lige dig vi mangler!

Vil du bruge dine faglige kompetencer i et stærkt team og gøre en forskel for børns trivsel, dannelse, læring og udvikling?

Så søger Dagtilbud Sydvest 1 pædagog til Børnehuset Gudenådalen i 37 timer om ugen med ansættelse fra 1. januar 2026

Børnehuset Gudenådalen er et kombineret børnehus og stillingen er pt i vores vuggestue

I Børnehuset Gudenådalen arbejder vi på at skabe den gode hverdag for både børn, forældre og medarbejdere.
Vi vægter de nære relationer, det gode samarbejde, samt faglig sparring og udvikling højt. Vi arbejder tæt sammen på tværs i huset og har et højt aktivitetsniveau, hvor nye ideer imødekommes. Huset bærer præg af en god og uhøjtidelig stemning, hvor der er plads til alle. Vi er placeret i naturskønne omgivelser med skov, marker og Gudenåen ganske tæt på, hvilket vi udnytter i dagligdagen. Det ses derfor som en særlig styrke, hvis du har interesse i natur og udeliv
I hvert enkelt teams arbejdes der med en stor frihed til at tilrettelægge det pædagogiske indhold inden for vores fælles rammer. I børnehaven har vi tre primære stuer, men prioriterer at opdele børnene i mindre grupper ud fra deres individuelle behov. Førskolebørnene samles flere gange om ugen for at styrke fællesskabet og forberede dem på overgangen til skole.

I Dagtilbud Sydvest arbejder vi sammen med de øvrige dagtilbud i Randers Kommune med kompetenceudvikling omkring Fælles kvalitetsforståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber. Dette vil du naturligvis blive en del af.

Vi søger pædagoger med følgende kompetencer
  • Du har relationelle kompetencer, både i fht børn, forældre og kolleger.
  • Du kan anvende teoretisk og forskningsbaseret viden i kerneopgaven, - herunder at reflektere og kommunikere fagligt, anerkendende og ressourceorienteret med professionelle og forældre.
  • Du har evne til at etablere alsidige læringsmiljøer inden for sprogudvikling, motorik, kulturformidling, kreativitet og det naturfaglige område.
  • Du kan tilrettelægge det pædagogiske arbejde med en vis systematik og målrettethed og med udgangspunkt i et børneperspektiv og ud fra den pågældende børnegruppe.
  • Du på samme tid skal kunne samarbejde med samt vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende til pædagogisk arbejde, etik og normer
  • Du formår at arbejde selvstændigt og gå forrest i det pædagogiske arbejde.
  • Du kan arbejde i kollegiale teams og tage del i teamets snoretræk med fælles ansvar, arbejdsfordeling og sparring.
  • Du har særlig interesse for natur og udeliv– og har lyst til at tage børnene med på opdagelse i det grønne, hvor der både er plads til fordybelse, leg og læring.
  • Du har sans for det musiske, at bruge sang, musik eller bevægelse til at skabe glæde, fællesskab og nye udtryksformer.

Du kan læse mere på vores hjemmeside

Og her kan du læse vores stillingsbeskrivelser.

Du er velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Bettina Højberg på 23 63 97 86 for nærmere information.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Ansøgningen skal være modtaget elektronisk senest den 20. november 2025. Samtaler afholdes den 26. november 2025.

 

Log ind