Pædagog til børnehaven i Ny Hammersholt Børnehus

fuldtid
Pædagog til børnehaven i Ny Hammersholt Børnehus
  • Ny Hammerholt Børnehus
  • Hulvejen 29B, 3400 Hillerød
Har du lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for børns livsglæde, udvikling og nysgerrighed?

Så er du måske den pædagog, som vi søger til vores skønne børnehaveafdeling i Ny Hammersholt Børnehus.


Om dig og dine pædagogiske kompetencer
Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog med passion for at bidrage aktivt i arbejdet på den enkelte stue og i samarbejdet på tværs af stuerne i børnehaven. Du har blik for at støtte børns udvikling gennem trygge rammer, nærværende samspil og nuanceret pædagogisk praksis. Du trives med ansvaret som pædagog og er god til at planlægge hverdagen sammen med øvrige kollegaer. Du kan både fordybe dig i fællesskabets rutiner og være spontan, når børnenes egne idéer viser vejen. Din omsorg er i børnehøjde, både fysisk og mentalt, og du motiveres af at arbejde med styrket pædagogisk læreplan i et miljø, hvor refleksion, forundring og udvikling prioriteres højt.

Dit arbejdsfelt og dagligdag i børnehuset
I Ny Hammersholt Børnehus får du et alsidigt arbejde, hvor hverdagen både byder på leg, læring, trygge rutiner og dage fyldt med fantasi. Du indgår i et stærkt, fagligt team, hvor vi engageret og åbent arbejder med læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Vores børnehus ligger omgivet af skøn natur, som vi dagligt bruger aktivt – med alt fra udeleg på naturlegepladsen til ture ud i nærområdet. Sammen med dine kollegaer står du for at udvikle og gennemføre aktiviteter, som styrker børnenes trivsel og gør dem nysgerrige på verden.

Vores tilbud til dig som pædagog
Du bliver en del af en åben og dedikeret personalegruppe, hvor der både er plads til faglig sparring og sjove, uformelle stunder – alt sammen med børnenes trivsel og udvikling for øje. Vi arbejder med styrket læreplaner, Susan Harts neuroaffektive tilgang samt Hillerød Kummunes nye børnesyn, Stærke Fællesskaber. Det handler i høj grad om relationsarbejde og inddragelse af børnene, så de bliver aktører i eget liv. Du får mulighed for at byde ind med dine kompetencer, og vi vægter et arbejdsmiljø kendetegnet ved omsorg, empati og gensidig respekt.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, placeret i tidsrummet kl. 6:45-17.00. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse forudsætter godkendte straffe- og børneattester samt indhentning af relevante referencer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Betina Holm Dahlberg på telefon 72 32 42 80 eller huset på 72 32 42 72. Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Læs mere om vores hverdag og pædagogiske tilgang på vores hjemmeside.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind