Er du en engageret og nærværende pædagog, der brænder for at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 3-6 år, og vil du være en del af et arbejdsfællesskab, der arbejder nysgerrigt, udforskende, fordybende og ud fra et anerkendende børnesyn? Så er dette helt sikkert din næste arbejdsplads Om os I Børnehuset Peder Lykkes Vej arbejder vi ud fra en Reggio Emilia-inspireret pædagogik, hvor børn ses som kompetente, nysgerrige og aktive medskabere af deres egen læring. Vi møder alle børn med positive forventninger, nysgerrighed og respekt for deres særlige perspektiver, og vi arbejder i gensidige læreprocesser, hvor både børn og voksne vokser sammen.
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi har fokus på både sansemæssige oplevelser, kreativ udforskning og læring gennem leg.
Vi ligger i et grønt område med bondegård og byggelegeplads som naboer. Vi har dejlige legepladser, der indbyder til udeliv og udforskning, og vi har et atelier, lysatelier, bevægelsesrum og et ReMida-rum med genbrugsmaterialer, som vi bruger på mange forskellige måder.
Tjek vores Instagram og Facebook for at se de spændende ting vi går og laver.
Dine opgaver Som pædagog hos os vil du
- arbejde projektorienteret i små grupper
- skabe nære og tillidsfulde relationer til børn og forældre
- arbejde med kreative, sanselige og legende læreprocesser
- bidrage til refleksion, samarbejde og faglig udvikling i personalegruppen
Hvem er du? Vi forestiller os, at du
- har respekt for børns kompetencer og ret til medindflydelse
- er nysgerrig, reflekterende og engageret i din pædagogiske praksis
- kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
- ser forældresamarbejdet som en vigtig del af børnenes trivsel
- bidrager positivt til fællesskabet i huset
Vi tilbyder - en spændende stilling i et fagligt stærkt og kreativt miljø
- mulighed for at arbejde med Reggio Emilia-inspireret pædagogik
- fokus på udvikling, sparring og læring
- trygge rammer for faglig og personlig udvikling
Læs mere om os på vores hjemmeside
Børnehuset Peder Lykkes Vej Vi håber, du vil med på vores rejse.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen.
Ansættelse er fra den 1. april 2026 – eller efter aftale.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger Vores adresse er Peder Lykkes Vej 75-79, 2300 København S. Vores åbningstider er mandag-torsdag kl. 6.45-17.00 og fredag kl. 6.45-16.00.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jens Gummesen på 2370 5849. Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning.
Søg via linket senest søndag den 22. marts 2025 Samtaler afholdes i uge 13.