Børnebyen er en aldersintegreret institution med ca. 95 fantastiske børn fordelt i to huse. I et hus har vi tre vuggestuegrupper og i et andet hus har vi tre børnehavegrupper, de to huse ligger side om side og der er et fællesskab og faglighed på tværs af husene. Vi er i en spændende udviklingsproces hvor dels personalegruppen skal samle sig om stærke fællesskaber i Hillerød kommune, den nationale kvalitetsundersøgelse og ikke mindst skal den styrkede pædagogiske læreplan gøres levende i Børnebyen.
Vi søger derfor en uddannet pædagog pr. 1. januar 2026.
Hvis du vil være med, så søger Børnebyen en pædagog til en børnehavestue for de 3-5-årige. Vi vægter godt humør, energi og høj faglighed, og en kollega der har lyst til at prøve nyt. Det gode børneliv ligger os meget på sinde, der hvor børnenes initiativer og invitationer tages alvorligt. Du skal derfor være interesseret i at gå på opdagelse i børnenes optagethed, udvikling, trivsel, læring og ikke mindst din egen positionering i relationer. Det er derfor vigtigt, at du tænker læringsmiljøernes betydning for børnenes trivsel, og er parat til at ændre praksis hvis behovet er der.
I Børnebyen arbejder vi i mindre grupper, på den måde oplever vi fordybende og nærværende pædagogiske aktiviteter sammen med børnene. Vi organiserer os, så der skabes læringsrum til fordybelse, det betyder bl.a. at stuerne er vores pædagogiske rum og forældre afleverer ved stuens dør.
I Børnebyen er der højt til loftet og den enkeltes stemme, oplevelser og initiativer tages alvorligt både af kolleger og leder. Derudover har man som pædagog i Børnebyen tid til andet arbejde, hvor man planlægger, evaluerer eller ”bare” tænker pædagogiske tanker.
Af dig forventer vi, at du- Har en positiv indstilling og en anerkendende tilgang til børn og voksne.
- Tænker og sætter børneperspektivet forrest i dit arbejde, da barnets stemme, perspektiver og invitationer, er et fundament vi står på i Børnebyen.
- Er nysgerrig og imødekommende og ser forældre, børn og kolleger som medspillere.
- Sætter dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter med et positivt børnesyn.
- Er i stand til at reflektere over egen pædagogisk praksis og ændre retning om nødvendigt.
- Kan planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter både selvstændigt og sammen med dine kolleger.
- Vi er en del af område Trollesminde med områdeledelse og fælles samarbejde omkring økonomi, ledelse, personaleudvikling og faglige aktiviteter.
- Stillingen er på 37 timer.
Er du blevet mere nysgerrig på Børnebyen så er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Gitte Schandorff Andersen på mail
gitan@hillerod.dk eller telefon 72 32 42 56.
Stillingen er til besættelse 1. januar 2026, eller når det passer dig. Vi glæder os til at høre fra dig.
FristAnsøgningen skal sendes elektronisk inden den 8. december 2025.
Kun ansøgere med pædagoguddannelse kommer i betragtning.Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.