Er du pædagog, og har du lyst til at gøre en forskel? Så er det måske dig, vi mangler på Frederiksgård Skole/KKFO.
Om os Frederiksgård Skole/KKFO er en specialskole for børn med særlige behov – et sted, hvor vi sammen skaber udvikling, læring og trivsel på nye måder. Vi er en dynamisk arbejdsplads, der arbejder målrettet for at skabe et inkluderende, inspirerende og fagligt stærkt læringsmiljø. Skolen har 178 elever og er i spændende udvikling.
Din rolle Som pædagog på Frederiksgård Skole/KKFO bliver du en del af et engageret team, hvor samarbejde, nysgerrighed og faglighed er i fokus. Du vil arbejde tæt sammen med lærere, pædagogmedhjælpere og andre fagfolk i et miljø, hvor alle bidrager til at skabe de bedste rammer for børn med særlige behov – både fagligt og socialt.
Vi søger en barselsvikar, der - har lyst til at arbejde målrettet med børn med ASF, ADHD og andre særlige behov
- har erfaring med – eller mod på – at arbejde med multikulturelle elevgrupper og brænder for at fremme inklusion
- er nysgerrig og åben for tværfagligt samarbejde og ser værdien i tæt kollegial sparring
- kender til TEACCH-metoden eller er klar til at lære den at kende
- har en solid pædagogisk værktøjskasse og lyst til at støtte børns udvikling
- er en tydelig kommunikator – både mundtligt og skriftligt
- har lyst til at udvikle vores fritidstilbud og skabe kreative aktiviteter, der styrker børnenes trivsel
- er fleksibel og kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00–17.00 på hverdage
Vi tilbyder - en arbejdsplads, hvor din indsats gør en reel forskel for børn med særlige behov
- et stærkt team, der deler viden, idéer og godt humør
- en positiv og udviklende arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling
- et tæt samarbejde med forældre, der bakker op om vores fælles indsats
- spændende pædagogiske udfordringer og mulighed for at afprøve nye tilgange
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi både arbejder fokuseret og har det sjovt sammen
Løn- og ansættelsesvilkår Barselsvikariatet er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Mere information Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Martin Nielsen på 27 62 39 00.
Søg via linket senest mandag den 1. december 2025 Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi indkalder løbende til samtaler.