Til vores SFO-gruppe i Børnenes Rige i Ølstrup søger vi pr. 1. februar en nærværende og faglig dygtig pædagog/pædagogisk assistent, som brænder for at arbejde med børn i alderen 6 - 10 års.
Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer og løber fra 1. februar 2026.
Ansættelsen vil være med arbejdstid:
Mandag – torsdag: 6.15-16.45
Fredag: 6.30 – 15.45
Om os:
Børnenes Rige er en 0-10 års aldersintegreret institution. Vi rummer pt. 13 vuggestuebørn, 30 børnehavebørn og 25 skolebørn.
Vores hus blev taget i brug i januar 2017 og ligger i naturskønne omgivelser med mange spændende muligheder for et aktivt udeliv ved bæk, sø og skov.
Ølstrup er et aktivt lokalsamfund med friskole og multihuset Kernen, som Børnenes Rige ligger lige midt
imellem.
Vi har en SFO-gruppe, som hver dag sprudler af 25 aktive skolebørn.
Hver morgen inden skolestart og sidst på eftermiddagen er vi i Børnenes Rige. Om eftermiddagen mellem kl. 12.40 og 15.45 hører vi til i lokaler på Ølstrup friskole, ligesom vi bruger skolens legeplads.
Om stillingen:
Stillingen vil primært være i SFOén og der vil også være timer i børnehaven.
Vi arbejder med udgangspunkt i Dagtilbudsloven, og hermed Den styrkede pædagogiske læreplan samt ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn og fællesskabende pædagogik, hvor vi sammen tager ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi vægter vores værdier:
Vi kan tilbyde:
Vi søger en pædagog der:
Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse og kunne du tænke dig at blive en del af vores hus, så hører vi gerne fra dig.
Har du lyst til at se vores hus og gerne vil aflægge os et besøg eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedsleder Gitte Højbjerg på tlf. 21340685 eller AMR Lene Jespersen 22305914.
Seneste ansøgningsfrist tirsdag den 6. januar 2026
Forventet samtale i uge 3
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.