Pædagog til almen- og specialbørnehaven Stendalen

fuldtid
Pædagog til almen- og specialbørnehaven Stendalen
  • Fredericia Kommune
  • 7000 Fredericia

Tror du, ligesom os, på at børn gør deres bedste? Ønsker du at være en del af et fagligt ambitiøst pædagogteam, der arbejder ud fra et nuanceret menneskesyn?
Vi søger en nysgerrig og faglig ambitiøs pædagog.

Børnehaven Stendalen er en del af Ullerupbæk Distriktet og rummer børn i alderen 0-6 år, der er visiteret til et specialtilbud, og børn på almene børnehavepladser i alderen 2-6 år. 

Kendetegnende for vores børnegruppe er behovet for en forstærket indsats i at skabe trygge relationer og gode deltagelsesmuligheder – både for den enkelte og for fællesskabet. 

Vi lægger vægt på at være et hus hvilket blandt andet indebære en fleksibilitet i forhold til at rykke rundt i huset, hvis opgaven kræver det. 

Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven og på et kollegialt fællesskab, hvor der er plads til grin og humor
Vi deltager aktivt i vidensdeling og er samtidig opmærksomme på, at konstruktiv feedback og åben dialog styrker vores samarbejde. I medarbejdergruppen har vi et solidt og positivt kollegialt samarbejde, hvor vi er fagligt engagerede og prioriterer at løfte opgaverne i fællesskab.

Du bliver en del af et pædagogisk miljø, hvor vores børne- og menneskesyn bygger på værdier som livsduelighed, trivsel og accept. Her får du mulighed for at arbejde med en række spændende og varierede pædagogiske opgaver.

Der er i alt 32 medarbejdere tilknyttet Stendalen, hvoraf de fleste er uddannede pædagoger på fuldtid. 

I Fredericia Kommune er der fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads. Derfor afprøver vi i Stendalen bl.a. flex-dage, hvor pædagoger har mulighed for en hjemmearbejdsdag hver anden uge på en ikke-skemalagt dag

Du er fagligt ambitiøs og besidder både evnen og viljen til at bidrage til udvikling af pædagogikken
Gennem din pædagogiske praksis er du nysgerrig, nytænkende og eksperimenterende, da vejen mod målet ofte kan være kringlet. Du formår at se bag om adfærd og skabe strukturel og relationel forudsigelighed for det enkelte barn. 

Det er afgørende, at du har en høj grad af pædagogisk faglighed samt gode formuleringsevner. Derudover er det vigtigt, at du har stærke samarbejdsevner og kan indgå i samt bidrage til et kollegialt samarbejde, hvor åbenhed er centralt for arbejdsfællesskabet. 

Vi arbejder ud fra et nuanceret menneskesyn, hvilket stiller krav til dig som pædagog om at kunne indgå i et tæt og forpligtende forældresamarbejde. 

Du bliver ansat i en organisation, hvor det pædagogiske arbejde tilrettelægges med afsæt i Fredericia Kommunes Børne & Unge Politik, kommunale strategier og retningslinjer i et 0-25 års perspektiv.

Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Dorthe Yamil 2216 9854.
Send gerne en SMS, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Du kan læse mere om Børnehaven Stendalen via link: https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/distriktsinstitutionen-ullerup-baek/stendalen

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 25. marts 2025 fra kl.12.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
19. marts 2025.

Log ind