Vil du være den stabile voksne, der gør en reel forskel i et ungt menneskes liv?
Alpha søger en pædagog til et fuldtids 1:1-projekt i et intensivt og målrettet behandlingsforløb, hvor relation, struktur og høj faglighed er afgørende.
Om Alpha
Alpha Nørre Nebel er et specialiseret socialpædagogisk tilbud for unge og voksne i alderen 10–35 år. Som ny afdeling er vi under opbygning, og det betyder, at du får mulighed for at præge kultur, struktur og faglig retning fra starten. Vi søger derfor en medarbejder, der trives i udvikling, kan bevare overblik i forandring og bidrager aktivt til at skabe et stærkt fagligt fundament.
Vi tilbyder helhedsorienterede 1:1-forløb for borgere med komplekse psykiske og sociale problemstillinger. Målgruppen omfatter blandt andet tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, ADHD og angst, misbrug, kriminalitetstruede samt nedsatte sociale og kognitive færdigheder.
Miljøet er lille, skærmet og struktureret. Vores borgere profiterer af forudsigelighed, tydelig rammesætning i trygge relationer.
Det pædagogiske arbejde er tværfagligt forankret og understøttes af interne psykologer, supervision og sparring via VISO. Vi arbejder blandt andet med empowerment, strukturpædagogik, social færdighedstræning og HAP.
Du kan læse mere Alpha HER.
arbejdet indebærer, at du…
arbejder tæt og kontinuerligt med én borger i et intensivt og struktureret forløb
skaber forudsigelighed, tydelige rammer og tryghed i hverdagen
arbejder relations- og behandlingsunderstøttende
bidrager aktivt til opbygningen af en nyoprettet afdeling og dens faglige kultur
indgår i tværfagligt samarbejde med psykologer, ledelse og visitation
dokumenterer systematisk og arbejder målrettet med handleplaner
indgår i døgnvagter
Vi lægger vægt på, at du…
er uddannet pædagog
kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i komplekse situationer
er rolig, struktureret og relationsstærk
har erfaring med (eller stærk motivation for) arbejdet med borgere med komplekse sociale og psykiske vanskeligheder
trives i tæt 1:1-arbejde med høj grad af fagligt ansvar
har kørekort
Vi tilbyder…
en fuldtidsstilling i en nyoprettet afdeling med mulighed for at præge udviklingen
et fagligt krævende og meningsfuldt arbejde
tæt sparring, supervision og adgang til psykologfaglig støtte
en organisation med høj faglighed og stærkt teamsamarbejde
mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker i udsatte livssituationer
arbejde i døgnvagter
et tæt team bestående af fire kollegaer
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@opholdssteder.dk og skriv “Alpha Nørre Nebel” i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig, Ani Storm, på ani@opholdssteder.dk.
Ansøgningsfristen er den 9. marts.
Vi forventer at afholde samtaler den 13. marts.