Pædagog søges til Vesterlunden Nordlyset

fuldtid
Pædagog søges til Vesterlunden Nordlyset
  • Svendborg Kommune
  • Frilandsvej, 30, 5700 Svendborg

Er du pædagogen, der er nysgerrig på mangfoldigheden, elsker nærværende leg og drømmer om at blive en del af en hverdag, hvor både faglighed og humor fylder?

Så er Nordlyset måske lige præcis stedet for dig.

Nordlyset børnehave søger 1 pædagog pr 1. maj 2026 eller snarest muligt

Kan du…

  • sætte dig selv i spil og lege så alle børn leger med.
  • Være nysgerrig på praksis og være med til at flytte os fagligt, i et tæt kollegialt fællesskab.
  • arbejde dynamisk med læringsmiljøer og være nysgerrig og interesseret på sprog 

Så er du måske vores nye pædagog i børnehaven.

Om jobbet – en hverdag med leg, fantasi, faglighed og nærvær.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • skabe gode udviklingsbetingelser for alle børn.
  • agere i en stor og mangfoldig organisation, hvor fleksibilitet, struktur og organisering er en stor del. 
  • styrke en hverdag med nysgerrighed, fantasifuldhed, leg og udeliv.
  • Være med til at støtte op om forældresamarbejde samt at kunne varetage samtaler

Om dig.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • er uddannet pædagog, som ønsker at være nysgerrig i faglig dialog med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • har en positiv og humoristisk tilgang til hverdagens små finurligheder.
  • Kan være med til at skabe sammenhæng og se muligheder i fællesskabet.
  • Gerne vil arbejde med sproglig opmærksomhed og relations arbejde
  • Kan se børnenes perspektiver i vores arbejde med relationer og udvikling

Om os

Nordlyset er et børnehus bestående af 24 vuggestuebørn samt 42 børnehavebørn. Vi er en mangfoldig børne/forældre og personalegruppe. Vi ser det som en resurse at mangfoldigheden er en del af vores hverdag. 

Nordlyset ligger i centralt i den nordlige del af Svendborg med skoven i baghaven. Vi har et dejligt stort hus med rigtig gode faciliteter. Vi kan både være motorisk aktive i salen og være fordybet i vores atelier.  Vi har super skønne grupperum, hvor vi kan være nærværende og være aktive i leg og aktiviteter

Vores legeplads giver muligheder for leg i små kroge, motoriske lege og vi har overdækket terrasse i både vuggestuen og børnehaven. Vi prioriterer cykelture, gåture i nærmiljøet. Vi bruger biblioteket, teater og de muligheder byen giver os.

Vi prioriterer vores fredagssamling, hvor vi alle mødes og synger, danser og hvor fællesskabet for hele nordlyset er til stede

I Nordlyset bliver du en del af skønt team, som gerne vil hinanden, være nysgerrige og refleksive sammen. Grin og latter følger med, når man er en del af vores personalegruppe.

Sprog er et fokuspunkt i Nordlyset, vi har en mangfoldig børnegruppe hvor flere sprog er i spil – vi samarbejder tæt med DSA og er nysgerrige på hvordan vi støtter børn bedst i de sproglige miljøer. 

Som noget nyt, skal vi alle i Nordlyset være med i ”alle børns dagtilbud” – hvor legen er i fokus. Et projekt som blandt andet skal danne ramme for os indtil 2028. 

Vi arbejder ud fra fælles fagligt grundlag: NEST, neuroaffektive tilgang, sprogklar, sansemotorisk og sprogklar. Vi er et hus som arbejder med tværfagligt samarbejde og ser det som en resurse at få sparring i vores arbejde. 

Nordlyset er et af i alt 7 børnehuse i Dagtilbuddet Vesterlunden. Børnehusene er ligger i Svendborgs vestre og nordre bydel. Du kan læse meget mere om Dagtilbuddet Vesterlunden på hjemmesiden aula.vesterlunden.dk. Her finder du også Nordlysets styrket pædagogiske læreplan.

Arbejdstiden er inden for tidsrummet 6.30-16.30. Du skal deltage i aftenmøder i huset samt øvrige fællesmøder. Dette vil i udgangspunkt være en aften om måneden.

Om Dagtilbud Svendborg

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne.  Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse. 
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives. Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen. ”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Vi vil så gerne høre fra dig
Vil du vide mere om jobbet i Nordlyset, så kontakt pædagogisk teamleder Kirsten Madsen, 21448102.

Du er meget velkommen til at komme på besøg 

Løn og ansættelse

Ansættelsen er på 37 timer og vi fleksibel i forholdt dine ønsker hvis du ønsker færre timer.  

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL

Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, som bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge

Ansøgningsfrist

Stillingen søges elektronisk senest d. 6. marts 2026 

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 11

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind