Pædagog søges til SOJA - Social Job Aktivitet

fuldtid
Pædagog søges til SOJA - Social Job Aktivitet
  • SOJA - Social Job Aktivitet - Niels Bohrs Vej
  • Niels Bohrs Vej 6, 6000 Kolding

Har du lyst til at være en del af en organisation i rivende udvikling, hvor det er ambitionen at bringe SOJA – en arbejdsplads på særlige vilkår for ca. 300 mennesker - frem som en frontløber for social bæredygtighed og det bæredygtige arbejdsliv?

Har du lyst til at være med til at skabe en endnu stærkere identitet for SOJA, som et værdifuldt lærings- og udviklingsmiljø, der fremmer menneskers evner frem mod det arbejde og det liv de drømmer om på trods af fysisk og/eller psykisk funktionsevne?

Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega hos SOJA.

 

Om SOJA

SOJA er en virksomhed i Kolding Kommune og arbejdsplads for ca. 300 borgere på særlige vilkår, hvor vi tilbyder en bred vifte af aktivitet, læring og beskæftigelse. Hos os arbejdes der målrettet på at give borgere med særlige behov mulighed for at komme så nært det ordinære arbejdsmarked som muligt.

SOJA er i en forandringsproces, hvor det overordnede mål er at innovere Kolding Kommunes beskyttede beskæftigelse. Afdelingen, Aktivitet & Læring, er en del af SOJAs fælles identitet. Den er med til at styrke den nye fortælling om SOJA, hvor fagligheden er høj, kendskabet til og samarbejdet med hinanden på tværs af afdelinger og enheder er stærkt og vi er bevidste om vores kerneopgave. Som pædagog hos SOJA bliver du en del af en velfungerende personalegruppe præget af høj faglighed og godt samarbejde. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang ud fra borgerens håb, ønsker og drømme.

Stillingen indebærer arbejdet med vores mest sårbare borgere, som har et stort støttebehov. Du får sammen med dine kolleger i teamet ansvaret for opgaverne omkring borgerne. Nogle borgere er nonverbalt kommunikerende og kommunikationen foregår i de tilfælde med lyd, mimik, tegn til tale mm. I arbejdet ligger der derfor en vigtig tolkeopgave. Derudover består opgaverne også af f.eks. hjælp til at spise, forflytning med lift, personlig hygiejne mm. Du træder ind i en spændende periode, hvor der skal udarbejdes en sanseprofil på den enkelte borger, som afsæt for at arbejde mere målrettet med dennes indsats- og delmål.

Hos SOJA arbejdes der med livslang læring og du skal derfor have øje for ethvert potentiale hos den enkelte og bidrage med kreative processer, så borgeren lykkes i sin udvikling. Vi har et stort fokus på sundhed, bevægelse og trivsel, hvor vores pædagogiske afsæt er neuropædagogik, sanseintegration, KRAP, LA2u og pædagogisk idræt.

 

Brænder du for at have en betydningsfuld rolle i at være med til at styrke en faglig, kompetencemæssig og organisatorisk udvikling af SOJA?

 

Af faglige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • Er uddannet pædagog.

  • Har passion for at arbejde med mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

  • Over for borgeren kan skabe overskuelighed og struktur samt holde fast i strukturen.

  • Er kompetent i skriftlig dokumentation og har erfaring i at arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgerens indsats- og delmål.

  • Kan rumme både fysisk og psykisk konflikthåndtering og holde hovedet koldt.

  • Besidder evner og en åbenhed ift. at kan reflektere over egen og kollegers praksis, herunder at kan modtage og give sparring.

  • Kan rumme andre normer end dine egne og arbejde ud fra et fælles fagligt funderet pædagogisk afsæt.

  • Har et gyldigt kørekort.

 

Af personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, og ikke er bange for at udfordre den eksisterende praksis.

  • Kan tage ansvar i forhold til kerneopgaven.

  • Er kreativ og nytænkende i din tilgang til opgaveløsningen.

  • Har lyst til at dele din faglighed med andre.

  • Har humor og en positiv tilgang til hverdagens forskellige udfordringer.

  • Aktivt bidrager til trivsel i et godt arbejdsmiljø, hvor hverdagene og opgaverne er forskellige.

 

Borgerens Centrum og Selvværd & Sammenhæng 

Borgerens Centrum er Kolding Kommunes fælles tilgang til opgaveløsningen og er en integreret del af alt lige fra Koldings overordnede vision ’Sammen designer vi livet’ over udvikling af politikker og til hverdagshandlinger. Kernen i Borgerens Centrum er, at vi stiller spørgsmål og skaber grundlag for en åben, reflekterende og diskuterende kultur, hvor der er plads til forskelle og uenigheder. Vi bruger designtænkning som metode. For at kunne lykkes med Borgerens Centrum arbejder alle i organisationen for dels at have gode relationer til hinanden på tværs og dels for, at organisationen er kendetegnet ved åbenhed, tillid og respekt for forskellighed. Borgerens Centrum bliver til virkelighed gennem udvalgenes politiske arbejde, Kolding Kommunes ledelsesgrundlag og ikke mindst medarbejdernes hverdagspraksis.

Selvværd & Sammenhæng er forvaltningens oversættelse af Borgerens Centrum.
En konkretisering af Borgerens Centrum, som skal oversættes helt ind i vores daglige praksis, hvor vores fag-fagligheder skal fungere ind i Borgerens Centrum tilgangen 1-2-3:

  1. Vi stiller spørgsmål før vi giver svar.

  2. Vi skaber meningsfulde løsninger sammen med borgerne.

  3. Vi gør det muligt. Vi gør den gode løsning muligt på tværs af fagligheder.

Derudover har vi i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fem leveregler, som er pejlemærker for vores samarbejde og i mødet med borgeren:

  • Gå borgeren i møde.

  • Sæt fællesskabet i spil.

  • Det er borgerens plan/aftale.

  • Alt inden for din radar er dit ansvar.

  • Tal et sprog alle mennesker forstår.

Læs mere om Selvværd & Sammenhæng her.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, hvor arbejdstiden ligger i dagtimerne.
Vi forventer, at vores kommende kollega kan starte hurtigst muligt eller senest 1. februar.

Løn i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen fastsættes efter principper for lokal løndannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist:
Ansøgning sendes senest den 9. december.

 

Ansættelsessamtaler:
Vi afholder ansættelsessamtaler den 12. december.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Alma Turkanovic på tlf. 2139 0457.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind