Pædagog søges til Janderup Skoles SFO

deltid
Pædagog søges til Janderup Skoles SFO
  • Varde Kommune
  • 6851 Janderup

Vi har en ledig pædagogstilling på 20 timer i Janderup Skoles SFO og søger derfor en relationsstærk uddannet pædagog.

Timerne er primært placeret om eftermiddagen i SFO’en, men du skal også kunne tage morgenvagter. Der kan i perioder være mulighed for vikartimer i skolen og ekstravagter i SFO eller Juniorklub.

Vi søger en pædagog, der arbejder efter Varde Kommunes børnesyn, der tager udgangspunkt i tanken om, at alle børn gør det så godt de kan, når de kan. Se Varde Kommunes fælles børnesyn her. 

 

Vi forventer at du:

✓ Har en anerkendende tilgang til arbejdet. 

✓ Har lyst til at igangsætte aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og nærmeste udviklingszone. 

✓ Kan lide at være ude og kan tåle at lugte af bål. 

✓ Har overskud til at bevare overblik og godt humør i en kompleks hverdag. 

✓ Kan drage omsorg, støtte og hjælpe børn i deres hverdag og udvikling. 

✓ Er fleksibel i alle aspekter af arbejdets planlægning og praksis. 

 

Vi kan tilbyde: 

✓ Gode muligheder for udendørsaktiviteter. 

✓ En skærmfri SFO. 

✓ En arbejdsplads, hvor vi tager fælles ansvar for børnenes trivsel og læring. 

✓ Glade og forventningsfulde børn. 

✓ Et spændende og alsidigt job med positive og dygtige kollegaer. 

✓ Fleksibel tilgang til praksis og planlægning. 

Janderup SFO er en del af Janderup Skole, som er en velfungerende landsbyskole med 115 elever fra 0. – 6. klasse og ca. 15 ansatte. Skolen er beliggende 8 km. vest for Varde i skønne omgivelser. Vi er en filialskole under Blåvandshuk Skole. Vi arbejder for, at der skal være sammenhæng og helhed i barnets liv. Det gør vi i meget tæt samarbejde med skolen, forældrene og lokalsamfundet. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Ved ansættelse indhentes børneattest og straffeattest. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialskole- og SFO-leder Morten Bech Sørensen på tlf. 30 36 23 61. 

Ansøgningsfrist d. 22.8.25. 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler - dog tidligst i uge 34.

Log ind