Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
I Klubben Trige-Spørring er vi tre faste klubpædagoger samt en pædagogisk leder til cirka 90 medlemmer i aldersgruppen 10-15 år. Vi ligger på Bakkegårdskolen i Trige og deler lokaler med skolen, som vi pt. er i gang med at give et mere ungdommeligt look. Vi har flest medlemmer på 4-5. årgang, men vi arbejder på at få flere medlemmer fra 6. årgang og opefter (vi kalder dem 6+).
Vi er en klub med forskellige kompetencer, som vi dagligt bringer i spil for at skabe inspirerende rammer og udviklingsmuligheder for børn og unge. Vores børne- og ungegruppe er en mangfoldig størrelse, hvor vi både har børn fra ressourcestærke hjem og ressourcesvage hjem. Vi arbejder tæt sammen med skolen, forældrene, Team Bakkegård og så selvfølgelig vores medlemmer.
Vi er stærkt optaget af den nye vision for arbejdet i UngiAarhus, hvor vi bl.a. har fokus på at være eksperimenterende, inddragende og undersøgende sammen med børn og unge. Alt dette bygger på en solid pædagogisk tilgang hvor børn og unges trivsel, udvikling, medbestemmelse og fællesskaber er i fokus.
Stillingen er målrettet hele vores børne- og ungegruppe.
Ved at søge jobbet hos os får du:
Din profil:
Du er uddannet pædagog, og du er optaget af arbejdet med børn og unge. Vi er på særlig udkig efter en pædagog, der har interesse og færdigheder inden for krea, dans/rytmik, teater og musik. Du skal nødvendigvis ikke kunne alt inden for de nævnte områder, men kan du bare lidt + du er villig til at bruge det i en pædagogisk ramme, så er du i høj kurs. Om du er nyuddannet eller ej, spiller ingen rolle – vi er klar på at introducere dig til UngiAarhus.
Du ser muligheder - Du er aktiv og kommer med input til opgaver og udvikling med fokus på kerneopgaven. Du forholder dig fagligt, nysgerrigt og åbnet. Du kan slippe kontrollen og lade børn og unge være medskaber af deres fritid. Du kan se, hvornår du skal gå bagved, ved siden af eller foran børnene.
Du har overblik - I opgaveløsningen har du kompetence i forhold til at kunne strukturere, planlægge og koordinere dine arbejdsopgaver og altid med et sigte på mål og målgruppen.
Du er god til at samarbejde - Du er parat til at indgå i udvikling af stærkere læringsfællesskaber sammen med dine kollegaer og ledelse.
Ligeledes har vi en forventning om at:
Derfor skal du vælge os:
Klubben Trige-Spørring er en del af UngiAarhus, der rummer Fritids- og Ungdomsklubber, Pædagogisk ledede legepladser og Ungdomsskoletilbud.
Hvis du søger stillingen hos os, lover vi til gengæld:
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en tidsbegrænset stilling 30 timer/uge i perioden 1. juni 2025 og cirka et år frem. Aftales nærmere inden tiltrædelse. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte
Kontaktperson 1: Pædagogisk leder Henrik Lund på 51167005, hekll@aarhus.dk
Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Klubben Trige-Spørring
Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 21. april 2025
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 30. april om formiddagen og henover middag.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!