Synes du også at børn i 0-6 årsalderen er for seje og spændende at arbejde med? -Så prøv at kigge med her.
Vi ønsker at give børnene i vores børnehus det bedst mulige tilbud, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at skabe læringsmiljøer, som gavner børnenes trivsel og udvikling
Vi glæder os til at møde dig og begynde et samarbejde med dig, der brænder for arbejdet med børn, og som tænker, at børn er de mest fantastiske små mennesker at skabe læring udvikling og trivsel for. Når der er udfordringer, træder arbejdsfællesskabet i karakter og så hjælper vi selvfølgelig hinanden på tværs af huset. Har du en pædagogkollega du gerne vil arbejde sammen med så hold jer ikke tilbage, så vil vi gerne forsøge at skabe plads til at det kan lade sig gøre.
Vi søger dig, der elsker at være en aktiv deltager i børnenes hverdag. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med, og er optaget af børnenes læring, udvikling og trivsel.
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi giver og modtager feedback og sparring og er i faglige dialoger med hinanden. Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig. Du skal kunne tage medansvar for børnene, og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner.
Du skal bidrage til et udforskende børnemiljø, hvor vi med en konstruktiv, ærlig og humoristisk tone, og med respekt for hinanden søger de løsninger, der bedst støtter op om kerneopgaven. Vi forventer, at du kan arbejde med ugeplaner og årshjul. Du ser processen før produktet, og du kan inddrage dagens rutiner med børnene i dit pædagogiske udviklingsarbejde.
Hvad kan få dig til at skifte til et job hos os?
Vi kan friste med en arbejdsplads midt på Frederiksberg. Vi går op i et godt arbejdsfællesskab, hvor stue- og teamorganisering går hånd i hånd. Vi har derudover prioriteret tid til forberedelse og faglig sparring
Hos os vil du få en høj grad af medindflydelse på den pædagogiske ramme og retning i huset samt medansvar for, at den omsættes i praksis. Selvfølgelig sammen med en engageret gruppe af kollegaer, der drømmer om fortsat udvikling med spændende inspiration fra dig
Hos os ser vi forskellighed som en styrke, der kan berige vores verden. Denne forskellighed får plads inden for rammer i stedet for regler. Vi målretter pædagogikken ud fra børnegruppen og det enkelte barns behov.
Valhalla har i 2024-25 været med i et projekt omkring inddragelse af leg i vores pædagogiske aktiviteter - for leg er en alvorlig sag hos os!
Hvem er vi
I det daglige pædagogiske arbejde er børnene inddelt i små læringsgrupper, som er med til at skabe ro til fordybelse. Derudover arbejder vi målrettet med relations arbejde, det pædagogiske sprogarbejde samt leg og bevægelse og aktiviteter –Vi arbejder struktureret med mål for det pædagogiske arbejde i ugeplaner
Du bliver en del af et anerkendende følgeskab, som bygger på glæden ved at være sammen om kerneopgaven. Vi er engagerede, og vægter at have det sjovt samtidig med, at vi lærer og udvikler os.
Vuggestuen består af to huse med fire stuer i hvert hus og Børnehaven har et hus med fire stuer samt en skovbørnehave normeret til 2 stuer. Skovbørnehaven tager hver dag tager bussen ud til Lynge, hvor de har et dejligt hus, smuk natur og masser af plads til leg og bevægelse. Vi har flere dejlige legepladser på vores matrikel der ligger mellem Holger Danskes Vej og Kong Georgs Vej.
Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og arbejd hos og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Mere information
For yderligere information se Børnehuset Valhallas hjemmeside på Børnehuset Valhalla eller kontakt leder Heidi Kristiansen på 2898 1442 eller souschef Karina Frisch på 2898 1438, for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.
Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.