Pædagog søges til Børnehuset Arken – med fokus på faglig fordybelse og legende læring

fuldtid
Pædagog søges til Børnehuset Arken – med fokus på faglig fordybelse og legende læring
  • Roskilde kommune
  • Skovbrynet 6, 4040 Roskilde
Er du en fagligt ambitiøs og nysgerrig pædagog, der motiveres af samarbejde, refleksion og nærvær i hverdagen? Så er du måske den kollega, vi søger i Børnehuset Arken.

Vi leder efter en pædagog til vores børnehaveafdeling, som ønsker at bidrage aktivt til et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring med kollegaer og ledelse er en naturlig del af hverdagen – og hvor der er plads og tid til både faglig fordybelse og nærvær med børnene.

Vi tror på legen som drivkraft
I Arken arbejder vi med en eksperimenterende og undersøgende tilgang til pædagogik, hvor legen ses som en grundlæggende vej til læring og udvikling. Du skal derfor have lyst til at skabe inspirerende og trygge læringsrum, hvor børnene får mulighed for at udforske, eksperimentere og lære gennem leg og fællesskab.

Faglig udvikling og stærkt kollegialt fællesskab
Hos os bliver du en del af et engageret og reflekterende team, hvor der er høj faglighed og fokus på kontinuerlig udvikling. Du får mulighed for tæt sparring med både kollegaer og nærmeste leder – og vi prioriterer tid til forberedelse, evaluering og fælles refleksion. Vi ved, at det kræver ro og rum at skabe kvalitet i pædagogikken.

Om Børnehuset Arken
Børnehuset Arken er et levende og mangfoldigt hus med 94 børn fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi arbejder systematisk med at udvikle læringsmiljøer, der understøtter børns naturlige nysgerrighed og skaber muligheder for både individuel fordybelse og fællesskabsdannelse.

Stillingen
Stillingen er i børnehaven og på 32-37 timer ugentligt. Vi ønsker du tiltræder d. 1. august, men vi venter naturligvis gerne på den rette kollega.
I Arken får du medansvar for den pædagogiske hverdag og mulighed for at sætte dit præg på læringsmiljøet.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt ambitiøst og varmt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer.
  • Tid til faglig refleksion, forberedelse og sparring i hverdagen.
  • En nærværende leder, der støtter og bakker op om din faglige udvikling.
  • Mulighed for at bidrage med nye idéer og viden – og for løbende kompetenceudvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og balance.
Vi drømmer om, at du:

  • Har en undersøgende og legende tilgang til pædagogisk praksis.
  • Er fagligt velfunderet og tager ansvar for læringsledelse i børnegruppen.
  • Kan planlægge og strukturere hverdagen med blik for børnegruppens behov.
  • Deltager aktivt i faglig sparring og refleksion – både i det daglige og på møder.
  • Værdsætter et åbent og respektfuldt forældresamarbejde.
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage til fællesskabet.
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning senest den 6. juni 2025.
Samtaler afholdes løbende, senest i uge 25.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne Bek på tlf. 2117 0969.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind