Pædagog søges til basisgruppe i Børnehuset Nordstjernen

fuldtid
Pædagog søges til basisgruppe i Børnehuset Nordstjernen
  • Roskilde Kommune
  • Rådhusbuen 1 4000 Roskilde
Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov og skabe trygge rammer, hvor de kan udvikle sig i deres eget tempo? Så er du måske vores nye kollega!

Hvem er vi?

Børnehuset Nordstjernen, beliggende i naturskønne Jyllinge Nord, er en integreret institution med to børnehavegrupper, to vuggestuegrupper og én basisgruppe. Hertil tilbyder vi tre vækstpladser til børn med særlige behov i enten vuggestue- eller børnehavegrupperne.

Basisgruppen er normeret til 6-8 børn i alderen 0-6 år med særlige behov. Gruppen fungerer som en selvstændig enhed i huset, med eget grupperum og mulighed for deltagelse i institutionens aktiviteter, når det matcher børnenes behov. Gruppens formål er at skabe tryghed, ro og struktur, så hvert barn får mulighed for at trives og udvikles i et tempo, der passer til dem.

Vi søger en kollega der:

Er en passioneret og engageret pædagog, som ønsker at gøre en forskel for børn med særlige behov. Du bliver en vigtig del af et hus, hvor relationer og tværgående samarbejde er kerneværdier. Din rolle i basisgruppen kræver, at du arbejder systematisk og målrettet med at tilrettelægge pædagogiske forløb, der både understøtter fællesskabet og det enkelte barns udvikling.

Stillingen er på 30 timer ugentligt, og vi lægger vægt på, at du:

  • Har stærke faglige kompetencer, er reflekterende og brænder for at udvikle pædagogikken i samarbejde med kolleger.
  • Møder børn, forældre og kolleger med en imødekommende og positiv tilgang.
  • Arbejder struktureret og med blik for børnenes individuelle behov, særlige udviklingstrin og trivsel.
  • Har erfaring med eller interesse for dokumentation (fx handleplaner og statusrapporter) som en naturlig del af arbejdet.
  • Trives med en hverdag, hvor struktur og forudsigelighed går hånd i hånd med fleksibilitet – og hvor små grupper præger arbejdet.
  • Kender til og interesserer dig for metoder som Low Arousal og visualisering (fx PECS).
  • Er ansvarsbevidst, løsningsorienteret og holder aftaler.
Hvad tilbyder vi dig?

  • Et fagligt stærkt og engageret team, som vægter samarbejde og vidensdeling højt.
  • Et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, hvor vi anerkender og løfter hinanden.
  • Sparring og tværfagligt samarbejde med fagpersoner som psykolog og småbørnskonsulent.
  • Et hus med gode fysiske rammer, naturskøn beliggenhed og en skøn legeplads.
Kontakt og ansøgningsfrist

Kan du se dig selv i ovenstående hører vi meget gerne fra dig. Eventuelle spørgsmål kan rettes til pædagogisk leder Karina Kejlstrup på 2365 8662 eller Marie Thesmer på 2482 8672

Ansøgningsfristen til stillingen er d. 27.10.25

Ansættelsessamtaler holdes i uge 44

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL. Der ydes et tillæg for timerne i basisgruppen. Der indhentes straffeattest, børneattest og referencer i forbindelse med ansættelse.

Log ind