Pædagog søges til barselsvikariat i Elverhusets børnehave

fuldtid
Pædagog søges til barselsvikariat i Elverhusets børnehave
  • Herlev Kommune
  • Tornerosevej, 66-68, 2730 Herlev

Der var engang 25 elverfolk, som hver dag fandt deres vej til et børnehus fyldt med magi og stjernestunder. Børnehuset lå på Tornerosevej i Herlevs hyggelige Eventyrkvarter - tæt på bymidten, hospitalet, biblioteket, foreningsliv og med den lokale folkeskole som nabo. 

Børnehuset emmede af legende børn. Der var nemlig omkring 95 børn, som boltrede sig i husets fælles motorikrum og hyggede sig i forskellige fællesskaber – både i det nære og på tværs af husets 6 stuer. 

Elverfolket arbejdede sammen om dét børnesyn, at ”børn gør det godt, hvis de kan”, og de var altid opmærksomme på den gode grund, der lå bag barnets adfærd. Der var et gennemgribende blik for, at elverbørnene alle var unikke og havde hver deres dagsform og historie med sig. 

Elverfolket mødtes ofte og drøftede deres fælles mål, og hvad deres elverbørn havde brug for for på den måde at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle. De mødtes fx til supervision, hvor faglige dilemmaer blev bragt op, og det gav mulighed for faglig sparring. Fagligheden var omdrejningspunktet ,og det var muligt, da pædagogandelen var høj i Elverhuset. Elverfolkene var opmærksomme og nysgerrige på hinanden og deres professionelle læringsfællesskab. Udover det var der også en oprigtig interesse i hinanden som mennesker, og elverfolket mødtes ofte med henblik på at lære hinanden godt at kende. 

Elverfolket var et traditionsrigt folkefærd, og mange havde været en del af flokken i flere årtier. Og selvom man kunne tro at flokken så bare sad fast i gamle logikker, så var det slet ikke tilfældet. For alle var nysgerrige på eventyrlig pædagogik og interesserede i at udvikle sig med tiden og søgte derfor inspiration via kurser og faglige oplæg. I 2025 arbejdede hele huset bl.a. med legen som det bærende element i hverdagen, det fysiske læringsmiljø, samt Søhestetræning som et redskab til at styrke børnenes selvregulering. De to sidstnævnte med oplæg fra vores samarbejdspartnere i PPR.

Elverfolket var sammen om at udvikle hundredvis af livsduelige unge mennesker, og de levede så lykkeligt, at de kom tilbage, nu som elverforældre eller med ønske om at arbejde i Elverhuset. Det var den bedste anbefaling, man kunne få som børnehus, og derfor levede alle lykkeligt til deres dages ende.

 
Vær med til at skrive videre på eventyret

Men historien er slet ikke slut for Elverhuset ligger der endnu!  Og én af Elverhusets dygtige pædagoger skal på barsel. Vi søger derfor en pædagog, som kan skabe udviklende mødeøjeblikke med vores børn for en periode i tæt samarbejde med deres forældre og vores tværfaglige samarbejdspartnere. 

Elverhuset har nu brug for et nyt medlem, som har den vigtige pædagogfaglige uddannelse, så personen kan være med i samarbejdet om

  • at vedligeholde den eventyrlige struktur
  • at skabe miljøer, hvor børnene kan udvikle deres sociale færdigheder i samspil med de andre børn
  • at være nærværende i mødet med børnene
  • at reflektere over egen praksis og børnenes adfærd i den
  • at involvere vores tværfaglige samarbejdspartnere, bl.a. gennem skriftlig formulering og mødedeltagelse
  • at støtte op om det positive arbejdsmiljø
  • at guide elverbørnene og skabe deltagelsesmuligheder for alle
  • at inddrage og sparre med dine kolleger og din leder

 

Optagelsesritual
  • Ring til elverfolket på 44 52 58 68 eller til leder Susanne Dion Sørensen på 21166258 og aftal en rundvisning
  • Søg stillingen senest den 21. januar 2026
  • Deltag i ansættelsessamtale
  • Bliv udpeget som et eventyrligt match
  • Start den 16. marts 2026 

Stillingen er en midlertidig stilling på 37 timer med tiltrædelse 16. marts 2026 og til 31. januar 2027, evt. med mulighed for forlængelse.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 
Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind