Engageret pædagog til vuggestue eller børnehave søges – vil du være med til at forme en hverdag, som både børn og voksne glæder sig til?
Leder du efter en arbejdsplads med engagerede og nærværende pædagoger som dig selv? Et sted hvor der er fokus på fællesskab, kreativitet og udvikling – for både børn og voksne? Så kig nærmere.
Hos os i Solsikken, en del af Øresundinstitutionerne, kan du blive en del af et stærkt fællesskab i naturskønne omgivelser tæt på både hav, park og by – en perfekt ramme for inspirerende pædagogisk arbejde.
Et sted, hvor hverdagen spirer
I Solsikken tror vi på, at tryghed og trivsel er grundlaget for både leg og læring. Her arbejder vi i små grupper, hvilket giver dig mulighed for at planlægge og tilpasse aktiviteter ud fra børnenes nærmeste udviklingszone og interesser.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor refleksion og sparring er en naturlig del af hverdagen. Du får reel indflydelse på det pædagogiske arbejde – både i dagligdagen og i de længere pædagogiske linjer.
”Som leder af Solsikken lægger jeg stor vægt på, at vi har tid til det kollegiale. Dine kollegaer bliver dine nærmeste sparringspartnere og støtter. Så der skal være plads til, at I kan have det sjovt, drøfte pædagogiske overvejelser og opbygge den tillid og det fællesskab, som gør, at I kan løfte og hjælpe hinanden – også når en af jer har en dårlig dag.”
En hverdag fuld af muligheder
Som noget helt særligt samarbejder vi med Experimentarium, hvilket giver dig fri adgang til huset og dets mange læringsuniverser. Du får desuden mulighed for at deltage i kurser og workshops og bringe eksperimenterende, sanselige læringsformer direkte ind i din praksis.
Vi råder også over et stort aktivitetshus og fælles legeplads, som skaber rum for pædagogisk samarbejde på tværs af grupper. I vuggestuen arbejder vi med Gentofte Kommunes sprogindsats "Vi lærer sammen" (VLS) – et struktureret og gennemprøvet læringsforløb, der styrker børns sproglige udvikling.
Om stillingerne
Vi søger to uddannede pædagoger:
Stillingerne er på 33–37 timer om ugen. Begge kræver lyst og evne til at tage ansvar og være en aktiv medskaber af det pædagogiske miljø.
Kom og vær med 🌟
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV snarest – vi holder samtaler løbende.
Er du nysgerrig på, hvordan hverdagen ser ud hos os? Du er meget velkommen til at besøge os og få en fornemmelse af stemningen – kontakt os for at aftale et tidspunkt.
Vi glæder os til at møde dig!
Send ansøgning til Claus Aarre: care@gentofte.dk tlf 29211107
Marie Wieben Hansen MWHA@gentofte.dk
Ansøgningsfrist 18 august- vi afholder løbende samtaler