Pædagog og pædagog- og omsorgsmedhjælper på CAS 2 – et døgntilbud for voksne med autisme og udviklingshæmning på Amagerfælledvej

fuldtid
Pædagog og pædagog- og omsorgsmedhjælper på CAS 2 – et døgntilbud for voksne med autisme og udviklingshæmning på Amagerfælledvej
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Leder du efter et nyt job, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen som team, og hvor din faglighed ikke blot bliver anerkendt – men også vil udvikle sig gennem sparring, mentorordning og kurser?

CAS 2 er et botilbud for fire voksne med autisme og udviklingshæmning. Vores hus summer af liv, og vi brænder for at skabe en hverdag, hvor struktur, tryghed og gode stunder går hånd i hånd.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø giver de bedste rammer for vores beboere. Det er nok derfor, at vores kolleger bliver hos os i årevis – og hvorfor studerende ofte vælger at blive vikarer og senere fastansatte.

Arbejdet bygger på stor specialviden om vores målgruppe. Borgerne har brug for, at vi er tålmodige, nysgerrige, kreative og rummelige. Her fortæller en medarbejder fra Amagerfælledvej, Janus, om sit arbejde.

”Hos os vægter vi fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid. Vi arbejder med en digital tjenesteplanlægning, der giver mulighed for overskuelig og effektiv vagtplanlægning. Derudover har vi en fast weekendordning med arbejde hver anden weekend samt mulighed for at bytte vagter efter behov. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til medarbejdernes ønsker, hvor det er muligt” – fortæller vores koordinator Leo.

Borgerne på CAS 2 og dine opgaver
På afdelingen bor fire borgere. To af borgerne har internt dagtilbud på bostedet, som bliver drevet af personalegruppen. Derfor er der i hverdagene to medarbejdere til dagtilbuddet, og om aftenen er der tre medarbejdere på arbejde til de fire borgere.

Du bliver en del af et team på tre-fire kolleger, hvor I er primære på to borgere. Borgerne har selvfølgelig helt forskellige personligheder og behov, men fælles for dem er, at de værdsætter nærvær, forudsigelighed og aktiviteter, der giver deres hverdag mening. Udover arbejde med og om borgerne, så vil din hverdag være fyldt med både praktiske og pædagogiske/sundhedsfaglige opgaver, som fx at

  • understøtte kommunikationen gennem tegn-til-tale, konkreter og små ritualer
  • skabe en tryg og struktureret hverdag
  • planlægge og gennemføre små udflugter, cykel- eller busture og andre aktiviteter
  • udføre praktiske gøremål som indkøb, tøjvask og at understøtte borgeren i at holde et hjem
  • indgå i pårørendesamarbejde
Vi støtter borgerne i personlig pleje på en respektfuld og omsorgsfuld måde. Det store arbejde ligger dog i at skabe en hverdag, hvor vi konstant udfordrer os selv og borgerne med nye måder at opleve verden på i en hverdag, der giver mening for dem.

Sammen med dit team arbejder du for, at borgerne udvikler og vedligeholder deres færdigheder. Du vil også få ansvaret for at dokumentere vigtige forhold omkring hver enkelt borger, så vi hele tiden kan sikre den bedst mulige støtte.

Hvem er du?
Du har hjertet på rette sted og en lyst til at gøre en forskel. Du må meget gerne have god erfaring med at arbejde med borgere, der har brug for struktur og forudsigelighed i deres hverdag. Du ved, at forandringer tager tid, og du har tålmodighed med at hjælpe borgerne både i hverdagene, og når der skal arbejdes med struktur, udvikling og vedligeholdelse af færdigheder – det vigtigste er din motivation.

Vi forestiller os, at du

  • er idérig og reflekterende og trives med, at der bliver lagt vægt på faglighed og samarbejde
  • trives med et højt niveau af daglig dokumentation social- og sundhedsfagligt
  • kan arbejde med mål og delmål for borgerne
  • trives med at efterleve et forventeligt højt krav til medicinhåndtering
  • trives i samarbejde med faste kollegaer, og du ligeledes er god til at understøtte vikarer, så de er klædt på og ved, hvad der skal arbejdes med hos borgerne
  • gerne har kendskab til tegn-til-tale og kan arbejde med visuel støtte
  • har kendskab ADL, personlig pleje og sansestimulering – med fokus på borgernes kognitive niveau
Hvorfor skal du søge?
Fordi vi tilbyder meget mere end et arbejde fx

  • mentorordning og introduktionsforløb, der giver dig en god start
  • faglig udvikling og mulighed for at bringe dine idéer i spil
  • et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og løfter hinanden
  • en leder, der er nærværende og altid klar til at støtte dig
Og vigtigst af alt: Skønne borgere, der sætter pris på din indsats, og kolleger, der gør arbejdet både meningsfuldt og sjovt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagogisk personale.

Vi tilbyder to faste stillinger på fuld tid. Vi glæder os til at få dig ombord fra den 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig.

Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med en ansættelse.

Er du nysgerrig?
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Pia-Marlene Önen på 20 29 14 56 eller driftskoordinator Leo Nasser på 51 52 79 11 på hverdage mellem 9.00-15.00.

Søg via linket senest søndag den 18. januar 2026
Vi afholder samtaler i uge 4.

Log ind