Pædagog med vuggestueerfaring og hjerte for både børn og forældre søges til vores hyggelige og rummelige børnehus Frihaven.

deltid
Pædagog med vuggestueerfaring og hjerte for både børn og forældre søges til vores hyggelige og rummelige børnehus Frihaven.
  • Boddum Ydby Friskole
  • Ydbyvej 193, 7760 Hurup Thy

Da vi har fået flere børn og familier i huset, søger vi en pædagog 33 timer ugentlig til en fast stilling pr. 1. september eller hurtigst muligt derefter. Du vil primært indgå i team omkring de mindste, men vi er ét fællesskab, og det vil være en fordel at du har erfaring med børn i alderen 0-6 år.

Frihaven er et skønt lille børnehus med hjemlig stemning, hvor børnene kender hinanden og alle vores voksne. Vi har fokus på forældresamarbejde i et trygt fællesskab, hvor børnene også deltager i aktiviteter med børnene i friskolen som vi også deler fælles, projektbaseret årshjul med.

Her får du

  • Et lille børnehus normeret til 11 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn
  • Dygtige og imødekommende kolleger som ønsker faglig sparring og gode samtaler om børnefællesskabet
  • En tryg arbejdsplads med kendskab til alle børn og ansatte
  • Et frit miljø med rig mulighed for indflydelse i dit arbejdsliv
  • Et børnehus i udvikling, hvor vi velkommer dine faglige og personlige input
  • Et stærkt forældreengagement – både i hverdagen og til de sociale arrangementer som holdes sammen med friskolen i løbet af året

Dine kompetencer

  • Du er uddannet pædagog og har erfaring med vuggestuebørn og børnehavebørn
  • Du har lyst til at deltage i og være en del af det fællesskab og sammenhold, der karakteriserer vores friskole og børnehus
  • Du tænker kreativt og brænder for at planlægge og igangsætte udviklende projektforløb med vores børn
  • Du har lyst til at være en aktiv del af samarbejdet omkring udviklingen af vores fysiske og æstetiske læringsmiljøer
  • Du er fleksibel og kan arbejde indenfor hele vores åbningstid
  • Du er vant til at arbejde med pædagogiske læreplaner og har orienteret dig i vores læreplaner på hjemmesiden inden samtalen
  • Du har lyst til at varetage et tryg, og gensidigt, forældresamarbejde
  • Vigtigst af alt er du en omsorgsfuld og nærværende voksen som skaber stabilitet og stimulerer børns vovemod og begejstring i leg og læring

Ansøgning sendes til ansættelsesudvalget på skolen@byf.nu senest mandag den 25. august 2025 kl. 12.00.

Samtaler afholdes torsdag den 28. august.

Løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst.

Log ind