Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du fagligt velfunderet og vedholdende – og trives du i et miljø, hvor relationer bygges over tid, og hvor unge ofte tester dine grænser, før de inviterer dig ind? Så er du måske vores nye kollega.
Om Ungecenter Nexus
Ungecenter Nexus er en del af Aalborg Kommunes Center for Tværfaglig Forebyggelse. Vi arbejder med unge i alderen 18–25 år, som ofte har udfordringer i livet, og begrænset tillid til systemet. Vi møder dem med nærvær, tydelighed og professionel vedholdenhed – og tilbyder et pædagogisk miljø, hvor vi både er til stede og tilgængelige.
Vi er en lille, dedikeret medarbejdergruppe, som arbejder tæt sammen og vægter faglig sparring højt. Det forventes, at du kan bidrage med engagement, selvstændighed og refleksion over egen og andres praksis – og at du samtidig kan se værdien i et godt grin i en travl hverdag.
Arbejdsopgaverne
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• At skabe og vedligeholde relationer til unge – både på Nexus og i lokalområdet.
• At yde rådgivning og støtte til unge med sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer.
• At organisere og deltage i aktiviteter, der styrker unges handlekraft samt deres evne til at tage ansvar og mestre eget liv.
• At indgå i løsningen af kontaktpersonsopgaven (KPO) og støtte unge i at opbygge relationer samt deltage i positive fællesskaber.
• Der kan i perioder blive behov for, at du indgår i løsningen af opgaver i forbindelse med vores nye fremskudte indsats i andre dele af Aalborg Kommune, hvor der arbejdes opsøgende, forebyggende og relationsskabende med unge i deres nærmiljø.
Vi leder efter en kollega, der:
• er uddannet pædagog og har solid erfaring med unge i udsatte positioner,
• kan stå fast i modstand og bevare roen i relationer, der ikke altid "vil samarbejdet",
• trives med skæve arbejdstider og har forståelse for, at tilgængelighed ofte er en forudsætning for kontakt,
• har viden om kriminalpræventive og socialpædagogiske tilgange,
• arbejder selvstændigt, men altid med blik for det fælles faglige afsæt,
• har kørekort til bil.
Vi tilbyder
• Et arbejdsmiljø med plads til selvstændige faglige vurderinger, men også med klare rammer og fælles pædagogisk retning.
• Et arbejdsfællesskab præget af refleksion, ærlighed og høj faglighed.
• Mulighed for at arbejde langsigtet med unge, der ikke altid har tillid til systemet – men som har brug for nogen, der bliver ved.
• Vi leder ikke efter det perfekte CV – men efter en kollega, der har lyst til at være noget for nogen, og som kan stå fast i det svære.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer pr. uge). Der forventes ca. fire aftenvagter om ugen i tidsrummet 15:00-23:00 samt arbejde ca. hver anden weekend. Den faste base er på Vangen 48 i Nørresundby, men du må forvente fleksibilitet ift. lokation og opgaver.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Stillingen er omfattet af Ny Løn og inkluderer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. (00-niveau) samt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11).
Der indhentes børne- og straffeattest inden endelig ansættelse.
Ansøgning og kontakt:
• Ansøgningsfrist: 13. april 2025
• Samtaler: 25. april 2025
• Tiltrædelse: 1. maj 2025
Spørgsmål? Kontakt konstitueret leder Sasa Gurdon på tlf. 25 38 93 87 eller via e-mail: sasa-jv@aalborg.dk
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere