Pædagoger søges til Bramsnæsvigskolen.
Vi søger efter en pædagog med souscheffunktion på fuld tid og en pædagog med kompetencer indenfor inklusionsfeltet på ca. 20 timer.
Grønhøjgård søger en pædagog til skole og SFO med souscheffunktion i sfo samt en pædagog til en funktion omkring børn i udsatte positioner i indskolingen på skolen.
Bramsnæsvigskolen er en landsbyskolen med omkring 370 børn og ca. 55 medarbejdere. Ledelsesteamet består af en skoleleder, viceskoleleder og en sfo-/indskolingsleder. Vi har også en dygtig skolesekretær.
Om jobbet
Pædagog med souscheffunktion:
Jobbet er på 37 timer med ca. 10 timers adm. og ledelse.
SFO’en ligger som en selvstændig matrikel ca. 500 m fra skolen, på en gammel firelænget bondegård.
Her har vi både SFO- og klubtilbud til skolens børn.
Medarbejderne er engagerede og dedikerede ift. til børnenes trivsel og læring, både i skolen og SFO.
På SFO har vi rigtigt mange spændende aktiviteter i vores skønne omgivelser inde og ude.
Som souschef vil du stå for at være den synlige ledelse på gulvet i hverdagen.
Du vil skulle stå for pædagogernes årsnorm og skemalægning i samarbejde med leder og TR.
Der vil evt. være en morgenåbner opgave om ugen kl. 6:30-8:00.
Du vil være med til at sætte den daglige kurs i huset.
Du vil sammen med leder planlægge og lede vores ugentlige personalemøder, såvel som at du vil være med til at stå for den daglige drift med modtagelse af sygemeldinger og vikardækning.
Du vil også være ledelse, når SFO-/indskolingsleder ikke er til stede.
I skolen
Pædagog med souscheffunktion:
Du vil indgå i klasseteam som årgangspædagog i indskolingen.
Teamet består af lærere og 2 pædagoger.
Årgangsteamet arbejder selvstyrende og har et teammøde om ugen på 60 minutter.
Vi arbejder målrettet med co-teaching og satser på trivselsforøgedende aktiviteter i elevernes pauser, hos os kaldet PauseTrivsel (PT).
Hele skolen er en arbejdsplads med et rigtigt godt arbejdsmiljø og en venlig atmosfære, som man mærker med det samme, når man kommer her.
Inklusionspædagog:
Du vil være en del af skolens ressourceteam og vil træde ind i en af vores indskolingsteam, hvor opgaverne handler bl.a. handler om ADHD og fællesskab.
Du vil have et dygtigt og dedikeret team at arbejde sammen med og du vil have et ugentlig teammøde med dem.
Om dig
Pædagog med souscheffunktion:
Vi søger en uddannet pædagog, som har en leder gemt i sig.
Du må gerne have erfaring med ledelse som souschef.
Du skal arbejde med årsnorm og kunne lægge skemaer.
Du skal kunne tage beslutninger, skabe tillid og følgeskab.
Du har lyst til at have mange jern i ilden og bevare roen i pres.
Dit menneskesyn/børnesyn er rummeligt og anerkendende med fokus på børnene og deres trivsel.
Du skal have lyst til og have erfaring med at arbejde i feltet mellem skole og fritidsdel.
Du skal være selvstændig, omstillingsparat og have engagement.
Vi har brug for en person, der er god til at komme med input og indspark og som tør sige sine meninger og forslag til ændringer.
Du skal brænde for pædagogikken og børns trivsel.
Du er serviceminded i din kontakt med forældre og du skal være en stabil samarbejdspartner, både i skolen og på SFO.
Du må meget gerne have interesser, som du kan bidrage med i huset.
Vi ønsker en person der har drive og som vil noget med sin arbejdsplads.
Du skal være mødestabil, pålidelig og have lyst til at være med til at udvikle pædagogikken i huset.
Inklusionspædagog:
Du er meget optaget af børns deltagelsesmuligheder og vil lede efter de mindste sprækker og forstørre dem, så alle får øje på dem – ikke mindst barnet selv.
Du ved at alle børn, gør det rigtige, hvis de kan og når de ikke kan, så skal vi voksne tilpasse os.
Du ved, at barnet ikke er gået i stykker og at barnets reaktioner er sunde reaktioner på noget, som er svært eller uforståeligt og er god til at oversætte det for andre (forældre, kollegaer).
Du har gode ideer til følelsesregulerende aktiviteter og kan lave handleplaner omkring eleverne.
Har du spørgsmål eller vil komme forbi, kan du kontakte
Michael Iversen – SFO- og Indskolingsleder på tlf.: 5179 3604
Ellers send en ansøgning digitalt via annonceportalen
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: fredag d. 20.06.2025
Ansættelsessamtaler: onsdag d. 26.06.2025
Ansættelse: 01.08.2025
Løn efter BUPL’s overenskomst
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Ved ansættelse vil vi bede om kontaktperson til reference.