Pædagog med flair for natur, udeliv og træværksted søge til Søndre SFO1

deltid
Pædagog med flair for natur, udeliv og træværksted søge til Søndre SFO1
  • Køge Kommune
  • Rasmussensvej 23, 4600 Køge
Søndre SFO søger pædagog på 32 t. med flair for natur, udeliv og træværksted pr. 1/1 2025 eller snarest herefter.

Er du vores nye kollega der skal indgå i vores SFO1 team fra d. 1. januar 2026.

Søndre Skoles SFO består af 4 enheder. SFO1 med børn fordelt fra bh. kl. til 2 årgang med ca. 135 børn. Afdeling Klub Ravnen med børn fordelt fra 3 kl. til 6 kl. med ca. 140 børn. Hertil hører også vores Juniorklub som kører sammen med klubben 3 dage ugentligt.

Sidst men ikke mindst et ungdomsklub-tilbud til unge fra 7 kl. og frem til 18 år.

Søndre SFO er en integreret del af Søndre Skole. Vi arbejder i hele organisationen ud fra et inkluderende og anerkendende menneskesyn.

Denne stilling retter sig imod SFO1 og Skole. Ved Søndre SFO bliver du en del af et fast team bestående af 10 medarbejdere. Det er et team bestående af pædagoger hvoraf nogle har været længe i huset og andre er relativt ny ansatte. Kunne du tænke dig at være med til at skabe og udvikle den pædagogiske praksis i samarbejde med et åbent nysgerrigt team er denne stilling den rigtige for dig.

Profil: Denne stilling har et grovværksteds- og bevægelsesorienteret islæt. Udover at være en del af en alsidig pædagogisk praksis i både SFO og Skole forventer vi at du har spidskompetencer inden for det kreative grove værksted såsom træværksted. Vi har et nyligt gennemrenoveret lækkert udendørs værksted med varme (kan bruges hele året) ”SnitteSvenn” som du, sammen med andre kollegaer skal være med til at udvikle. I sammenhæng med værkstedet er det oplagt at lave udendørs aktivitet med fokus på bål og natur.

Derudover er det en fordel at du har kompetencer indenfor bevægelses aktiviteter inde og ude.
Søndre SFO, Fritids, Junior og Ungdomsklub er en del af Køge kommunes tilbud til børn og unge i byen.
Vi er beliggende på Rasmussensvej 23 og Ravnsborgvej 12, 4600 Køge.
Vi har, i SFO’en, åbent fra 12.00-17.00 mandag, 12.45-17.00 tirsdag til torsdag og fredag 12.00-16.30. Derudover har vi fast morgenåbent alle hverdage fra 6.00-8.00

I perioden fra 1. april og frem til sommerferien modtager vi de nye børn som skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien. Opgaven med at give nye børn en god overgang kræver en bevidst pædagogisk indsats som vi har en relativ klar struktur for.

Det arbejde vil du blive involveret i.

Søndre SFO, Fritids, Junior og Ungdomsklub har afsæt i at vi skal skabe livsduelige børn/unge. Vi arbejder derfor med en pædagogik der har til formål at styrke børn og unges selvværd, vovemod og fællesskabsfølelse.

I praksis er vi opmærksomme på brugerindflydelse, varierede aktiviteter, samt de voksnes relationskompetence som afgørende elementer i SFO’ens pædagogiske virke.

Vores mål er at;

  • Børn og unge er glade for at komme – børn og unge synes det er sjovt at være hos os
  • Børn og unge kan få hjælp - Både af hinanden og af os
  • Børn og unge kan regne med de voksne, der er omkring dem

Derfor har vi opmærksomhed på at;

  • Børn og unge har brug for guidning både kognitivt, motorisk, fysisk og psykisk for at træne- livsduelighed hvor du mestre, alene og sammen med andre.
  • Børn og unge har brug for udadvendte og relations stærke voksne for at mestre ovenstående.

Vores hus og udendørs rammer rummer en række muligheder i sig selv, med både gode indendørs og udendørs faciliteter. Huset har følgende faste muligheder
Hyggelig cafe hvor vi dagligt servere frugt, brød og lignende.

Huset rummer derudover, kreativt værksted, flittigt brug af gymnastiksal, PlayStation, legerum, brætspil, hyggerum mv, ligesom vi har adgang til diverse faglokaler på selve skolen.

Udendørs har vi, boldbaner, klatrebaner, grov-værksted, lækker bålplads hvor vi, når det er godt vejr, laver grillhygge mv. Derudover lægger området, det pædagogiske personale og børnenes ideer op til en god variation af aktiviteter.

Vi sætter pris på at børn og voksne får fælles oplevelser sammen og tør udfordre sig selv i nye aktiviteter. Som eks. kan nævnes, Lucia, Søndre har talent, gode traditioner som Halloween og sommerfest samt løbende små ture ud af huset men det kunne også være andre ting. Det vigtige er at vi oplever noget sammen som er med til at styrke fællesskabet.

Vi ønsker at skabe et positivt fællesskab hvor vi passer på hinanden og respektere de mange nuancer vi kan møde hos andre. Vi skal, som pædagogisk personale handle på de ting, vi ser, og være tydelige i vores forventninger til vores medlemmer. Derfor arbejder vi også løbende med at udvikle os fagligt sammen – i denne periode er vi optaget af en proces der handler om at tænke vores værdier mere ind i vores praksis samt formidling og synliggørelse af vores praksis til samarbejdspartnere og forældre.

Ønske: Alle børn skal gå beriget fra mødet med en voksen.

En SFO og Skole er et dynamisk sted med en lang række af pædagogiske glæder, muligheder og udfordringer. Derfor har vi brug for en kollega der;

  • Er pædagogisk velfunderet og åben for sparring/faglig udvikling.
  • Har kendskab og erfaring til det grove værksted samt bevægelsesorienteret aktiviteter ude og inde.
  • Kan arbejde team-orienteret
  • Er udadvendt og kan skabe kontakt med vores børn og unge
  • Sætter pris på at være i aktivitet og tør prøve nye aktiviteter af
  • Kan tage den svære samtale når behovet opstår
  • Ser forældresamarbejde og inddragelse som et positivt arbejdsredskab
  • Kan samarbejde med eksterne faggrupper
  • Kan tåle og håndtere konfliktfyldte situationer sammen med sine kollegaer
  • Ønsker at inddrage vores børn og unge i at skabe kulturen og aktiviteterne i vores SFO/Klub

Hvis det lyder som et team du kan se dig selv i, så send en ansøgning med bilag til os.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ut. på tlf. 28792034.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med BUPL.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan S. Nielsen - SFO leder på tlf. 28792034

Vi afholder løbende samtaler.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind