Vil du være med til at skabe udvikling, glæde og nærvær i et børnehus, hvor faglighed og relationer går hånd i hånd?
I Regnskoven søger vi en uddannet pædagog på 37 timer om ugen med start 1. januar 2026 eller snarest derefter. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Hos os får du et fagligt stærkt team, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge, udviklende og inspirerende rammer for børnene.
Vi tror på, at det gode børneliv vokser ud af fællesskab, nysgerrighed og tid – og det er netop det, vi skaber i Regnskoven.
Om osRegnskoven er et nybygget, svanemærket børnehus med fokus på bæredygtighed, leg og læring i inspirerende rammer.
Vi er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år, organiseret i aldersopdelte grupper – fra de yngste vuggestuebørn til de ældste børnehavebørn.
Hverdagen i Regnskoven er præget af projekter og fordybelse. Vi arbejder projektorienteret i mindre grupper, hvor børnenes perspektiver og interesser er udgangspunktet for læring.
Målet er, at børnene forlader os som glade, nysgerrige og modige små mennesker – klar til at møde verden og skolen med lyst til at lære.
Vi tilbyderI Regnskoven får du et arbejdsmiljø med plads til grin, omsorg og faglig sparring. Du bliver en del af et pædagogisk fællesskab med en nærværende ledelse, der både sætter tydelig retning og giver stor indflydelse på din egen pædagogiske praksis. Vi prioriterer tid til faglighed gennem faste møder, refleksion og forberedelse, så du har de bedste forudsætninger for at udvikle din praksis sammen med kollegerne.
I huset arbejder vi ud fra en tydelig pædagogisk rød tråd, hvor vi står sammen om børnenes trivsel og udvikling. Samtidig værner vi om en kultur, hvor vi både lytter og udfordrer hinanden – og hvor arbejdsglæden fylder lige så meget som fagligheden. Hos os er der fokus på fleksibilitet og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Om digVi leder efter en uddannet pædagog, der drives af at skabe udvikling, trivsel og glæde hos børnene. Du arbejder reflekteret og kan begrunde dine faglige valg, og du møder hverdagen med et positivt og undersøgende mindset.
Du er tydelig og nærværende i dit samspil med børnene og formår at skabe tillidsfulde relationer, hvor hvert barn bliver set og mødt ud fra sit eget perspektiv. Samtidig vægter du samarbejdet med forældrene højt og ser det som en naturlig og vigtig del af kerneopgaven.
Vi søger dig, der har lyst til at bidrage til et fagligt miljø præget af nysgerrighed, læring og fælles udvikling – og som motiveres af at være en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og bliver klogere sammen.
Det pædagogiske grundlagDet pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Gladsaxe Kommunes fælles barne- og læringssyn og den faglige ramme DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik).
Gladsaxe Kommune er certificeret af UNICEF Danmark som Børnevenlig By & Kommune, hvilket betyder, at børns perspektiver og medbestemmelse er en naturlig del af vores praksis.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdspladsSom nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram, der hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job.
Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde.
Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuseMød
Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på
gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
For flere oplysningerom stillingen står børnehusleder Henrik William Køhl til rådighed på telefon 20 49 53 51.
AnsøgningsfristDen 28. november 2025 kl. 12:00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.
Vil du være med til at gøre en forskel – for børnene, kollegaerne og hverdagen i Regnskoven?
Så glæder vi os til at høre fra dig
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.