Er du pædagog, og har du et godt overblik? Kan du være tovholder på opgaver? Så kan du være et match som faglig koordinator i Rød Gruppe på Posekær.
Vi søger en pædagog med faglig koordinatorfunktion til en fast stilling med et ugentligt timetal på 37 timer. Ud af disse vil 5 timer ugentligt være til opgaven som faglig koordinator. De resterende timer vil du indgå i teamet sammen med dine kolleger i Rød Gruppe med skiftende arbejdstider og fast hver 2. weekend.
Lidt om PosekærAlle børn og unge på Posekær har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed, daglige funktioner og relations dannelse. Vi prioriterer et omsorgsfuldt miljø, der er rummeligt, og hvor børnene føler sig værdsat.
Vi arbejder ud fra en tanke om habilitering og livskvalitet for børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese, kognitive problemstillinger og generelle udviklingsforstyrrelser
Du vil komme til at arbejde i et til tider konfliktfyldt miljø, og hvor nogle af børnene og de unge har kendt udadreagerende og/eller selvskadende adfærd. Det er et vilkår for vores arbejde, men et vilkår vi arbejder med gennem pædagogik, faglig sparring og supervision.
Vi har brug for pædagoger, der kan og tør agere i nuet, og som samtidig kan reflektere over hændelser, adfærd og kontekst efterfølgende.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en travl hverdag, hvor tingene kan gå rigtig stærkt, og hvor du kan handle ud fra vores fælles aftaler og beslutninger.
Uddannelsesplan for 2024-2025.Alle medarbejdere kommer på uddannelse i LA2 internt ved Børnehandicaps uddannelseskoordinator som er certificeret underviser i LA2. Dette med henblik på at forebygge og håndtere udfordrende adfærd samt lære af eventuelle episoder.
I 2024-2025 er alle faste medarbejdere i Børnehandicap påbegyndt efteruddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi ved Susan Hart. Uddannelsens formål er at få et grundigt kendskab til neuroaffektiv udviklingspsykologi bl.a. gennem de neuroaffektive kompasser og den neuroaffektive analyse, så det bliver muligt at arbejde mere målrettet med både vurderings- og interventionsopgaver.
Kendskab til både LA2 og neuroaffektiv udviklingspsykologi vil være en fordel, da der i skal arbejdes målrettet med implementering og opfølgning i gruppen. Du vil som koordinator have ansvar og være garant for den faglige implementering i dagligdagen.
Vi kan blandt andet tilbyde dig- et inspirerende og udfordrende job i et team med dygtige og engagerede kolleger fra flere faggrupper
- et introforløb, der giver dig mulighed for at komme godt ind i praksis
- en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
- supervision af ekstern psykolog
- en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring og udvikling af organisationens faglighed
- faglig sparring inden for egen faggruppe, fysioterapi, ergoterapi og sundhedsfagligt.
Vi søger en faglig koordinator, der- deltager i handle- og opfølgningsmøder samt har overblik over aftaler omkring børnene på gruppen
- sørger for dagsordener til teammøder
- har ansvar for vikarmøder og ansættelse af vikarer
- fagligt kan inspirere og give sparring til kolleger i gruppen
- kan være tovholder i forhold til at implementere uddannelse og aftaler i forhold til værdier og kerneopgaven i samarbejde med afdelingslederne.
Du skal være indstillet på at arbejde med skiftende tider, som er morgener fra kl. 6.00-13.30 samt eftermiddag/aften fra 13.00 til senest 22.30 samt hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
AnsøgningSend din ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket senest den 17. oktober 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 20. oktober 2025.
Tiltrædelse senest den 1. december 2025.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.