Vi er en institution med højt til loftet, hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi værdsætter at skabe rammer, der både udvikler fagligt og sikrer en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor er vi også fleksible i vores ansættelse af pædagoger, for vi tror på at glade medarbejder skaber god trivsel og en sund og tryg institution for vores børn.
I Ribisgården bliver du en del af et hold af fagligt stærke og engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde og sammen skaber et inspirerende og positivt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer, blandt andet gennem vores ugentlige pædagogiske refleksion og faglige sparring. Vores arbejdes tilgang er baseret på organisk organisering. Det betyder at vi om arbejder i mindre, aldersrelaterede mindre nærværsgrupper, men alle ud fra et fælles årstema. I 2025 er vores årstema ”Børnenes Eventyrkanon,” hvor vi fordyber os i udvalgte eventyr og lader dem inspirere vores pædagogiske praksis. Ligeledes har vi stor fokus på at se barnet indefra og forstå os selv udefra. Samtidig er vi en naturinstitution, der integrerer vores store udendørsarealer og naturen i alt, hvad vi gør. Bæredygtighed og natur er en essentiel del af vores arbejde og indgår naturligt i vores årstemaer, til stor glæde for børnene. Hos os får medarbejderne mulighed for at fordybe sig og sætte deres præg på både hverdagen og den pædagogiske praksis.
Vi søger en pædagog, der som menneske har et selvstændigt drive og en naturlig passion for at tilbringe dagen sammen med børnene i øjenhøjde, at se barnet indefra og forstå sig selv udefra. Vi værdsætter, at du har lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet, da vi her løfter i flok og sammen skaber en tryg og god hverdag for alle.
Praktisk info:
Ribisgården er en selvejende institution under Gentofte børnevenner, med driftsoverenskomst med Gentofte kommune.
Ved ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest
Tæt på offentlig transport, motorvej og grønne områder
www.ribisgaarden.dk
Vi vil rigtig gerne invitere dig på en uforpligtende kop kaffe og rundvisning, ring blot og aftal tid med Leder Ulla Qvist Engholm. På tlf. 21430999