Brænder du for hjemløseområdet og vil du være med til at støtte mennesker i udsatte positioner i at skabe et meningsfuldt liv og komme videre til egen bolig?
Hos AlfaRehab søger vi to engagerede medarbejdere (pædagog eller socialrådgiver) til vores §110-tilbud i København.
Om os
Hos AlfaRehab arbejder vi for at støtte mennesker i udsatte positioner til at skabe et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Vores herberg drives efter serviceloven §110 og er fordelt på 6 adresser i København.
Vi er et team på 16 engagerede socialrådgivere og pædagoger, som sammen med vores daglige leder og teamleder brænder for at hjælpe borgerne dér, hvor de er i deres liv. Sammen med borgeren bygger vi tilbuddet op omkring deres individuelle behov og livssituation.
Vores fornemmeste opgave er at hjælpe borgerne videre til egen bolig og gerne ud på arbejdsmarkedet igen. Vi arbejder metodisk med MI, LØFT og KAT og vægter tilgængelighed, transparens og tillid højt i vores menneskesyn og i vores samarbejde.
Jobbet
Som medarbejder vil du indgå i et tæt team af kollegaer, hvor du selv tilrettelægger din hverdag. Du vil få rollen som kontaktperson for 5-6 beboere, hvor du følger deres forløb tæt og støtter dem i at opnå deres mål.
Dine opgaver vil bl.a. være:
· At facilitere udviklingsforløb sammen med borgerne, der styrker deres muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv
· Udarbejdelse af opholdsplaner og skriftlig dokumentation
· Samarbejde med eksterne aktører, herunder kommuner
· Afholdelse af husmøder og samarbejdsmøder
· Samtaler, ADL-træning og relationsarbejde
· Praktiske ad hoc-opgaver som fx nedpakning og rengøring af værelser ved udflytning
· Støtte i overgangen til egen bolig gennem §85a CTI og ICM
Dine faglige kvalifikationer
· Uddannet pædagog eller socialrådgiver/socialformidler
· Gerne erfaring med borgere i udsatte positioner med komplekse problemstillinger
Vi forventer, at du
· Finder løsninger i fællesskab med borgeren
· Er stærk skriftligt og har kendskab til relevant lovgivning
· Trives med at afholde samarbejdsmøder og husmøder
· Arbejder struktureret og kan håndtere et omskifteligt arbejdstempo
· Bidrager med humor, gåpåmod og loyalitet i samarbejdet med kollegaer
Vi tilbyder
· En spændende arbejdsplads med højt ambitionsniveau
· En organisation med udpræget medbestemmelse
· Et stærkt kollegialt fællesskab præget af tilgængelighed, transparens og tillid
· Gode faglige udviklingsmuligheder
· Ekstern supervision
· Sundhedsforsikring og tandforsikring
· Fantastiske kollegaer, der støtter hinanden
Arbejdstid og vilkår
· Arbejdstiden ligger på hverdage inden for tidsrummet kl. 7-18
· Weekendvagt ca. hver 6.-8. uge
· Kørekort B er en fordel, men ikke et krav
Praktisk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.