Pædagog eller social- og sundhedsassistent til Autismecenter Midtjylland i Ikast

fuldtid
Pædagog eller social- og sundhedsassistent til Autismecenter Midtjylland i Ikast
  • Ikast-Brande Kommune
  • Fasanvej, 3, 7430 Ikast

Pædagog eller social- og sundhedsassistent søges til specialiseret botilbud

Autismecenter Midtjylland – Afdeling Skovbo

Vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor relationer, struktur og forståelse for autisme er i centrum?
Autismecenter Midtjylland søger en pædagog eller social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat på 30-37 timer pr. uge med tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er tilknyttet Afdeling Skovbo, som er et af Ikast-Brande Kommunes højtspecialiserede botilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

På Skovbo bor der i øjeblikket 6 borgere, og hverdagen er præget af tydelig struktur, forudsigelighed og individuelle tilgange til den enkelte borger. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med afsæt i KRAP og neuropædagogik, og vi dokumenterer i CURA. Borgerne har individuelt tilpassede dagsprogrammer og kommunikationssystemer, som er med til at skabe tryghed og overskuelighed i hverdagen.

Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter opgaverne sammen. Stillingen indeholder skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend.

Vi tilbyder dig:

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor både faglighed og trivsel vægtes højt.

Du kan blandt andet se frem til:

• Et arbejdsmiljø hvor arbejdsglæde og trivsel prioriteres
• En uformel og humoristisk tone i hverdagen
• Engagerede og fagligt stærke kollegaer, der gerne deler viden
• Grundig introduktion til borgere, opgaver og arbejdsgange
• Løbende faglig sparring og oplæring fra vores sundhedsfaglige team
• Mulighed for at udvikle både pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer
• Temadage med fokus på faglig udvikling og det sociale fællesskab
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vi forestiller os, at du:

• møder mennesker med nysgerrighed, respekt og en positiv tilgang
• har humor og let til smil
• er fagligt engageret og gerne deler din viden med kollegaer
• kan arbejde både med struktur og det uforudsigelige
• er omstillingsparat og ansvarlig
• bidrager aktivt til udvikling af både afdeling og organisation
• tør sige din mening konstruktivt og respektfuldt
• har IT-forståelse og lyst til at arbejde med dokumentation
• er stabil i dit fremmøde
• har kørekort

Dine opgaver vil bl.a. være:

• At bidrage til kvalitet i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde
• Daglig pleje, behandling og pædagogisk støtte til borgerne
• Deltagelse i aktiviteter og ture ud af huset
• Sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation i CURA
• At understøtte og arbejde med pædagogiske tiltag i praksis

📩 Send os din ansøgning

Ansøgningsfristen er den 18. marts 2026. Samtaler forventes afholdt den 24. marts 2026. Ved ansættelse indhenter Ikast-Brande Kommune udvidet straffeattest efter ansøgers samtykke.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Maja Tind på telefon 22 43 99 85.

 

Log ind