Pædagog eller PAU uddannet kollega til Børnehuset Elverdammen

fuldtid
Pædagog eller PAU uddannet kollega til Børnehuset Elverdammen
  • Børnehuset Elverdammen
  • Christianehøj 162, 2860 Søborg
Pædagog eller pædagogisk assistent til et vikariat i modtagergruppe i Børnehuset Elverdammen
– tiltrædelse hurtigst muligt.


Da en af vores pædagogmedhjælpere er gået i gang med PAU, søger vi en ny kollega i et vikariat på knap 1 år.

Vi ønsker os en kollega som ved hvad det vil sige at arbejde med de mindste børn, hvor omsorg, nærvær og glæde ved at skabe trygge rammer for alle børn, og forældre, er drivkraften.

Vi søger en kollega som tager ansvar, en kollega som har overblik, og en som hviler i, ikke at vide og kunne alt på forhånd.

Hvem er vi?
Børnehuset Elverdammen er et aldersintegreret børnehus med seks børnegrupper, beliggende i hjertet af Søborg. Elverdammen er et 6 gruppers hus, fordelt på to modtagergrupper for de mindste børn (0-2 år), som du vil blive en del af, to grupper for de mellemste børn (2-3,5 år) og to grupper for de største børn (3,5-5 år). Du vil komme til at arbejde sammen med en pædagog og med medhjælper, som glæder sig til at tage imod dig.

I Elverdammen ved vi, hvor vigtigt det er at have kendskab til alle børn, og det er noget vi vægter højt.

Vi løfter i flok, og hjælper hinanden på tværs af grupper. Det betyder, at du som kollega, vil kunne blive bedt om at hjælpe til på en anden gruppe, end den du er tilknyttet i hverdagen – for os er det helt naturligt at løfte på denne måde.

I Elverdammen er vi bl.a. optaget af børns stemmer og mulighed for medbestemmelse, ligesom vi arbejder med deltagelsesmuligheder for alle. Dette er noget som du i høj grad kommer til at understøtte aktivt.

Vi forventer, at du
  • Møder børn, forældre og kollegaer med interesse og positivitet.
  • Er ansvarlig, fleksibel, stabil og engageret i det daglige arbejde.
  • Har lyst til at være med til at dokumentere og reflektere på skrift.
  • Er nysgerrig i egen og kollegaers praksis, så vi sammen kan udvikle og blive endnu bedre til det vi gør.
  • Er fagligt dygtig og synes det er spændende at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
  • Er socialt anlagt og er bevidst om at alle, også du, er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Er imødekommende og interesseret i at opretholde et godt forældresamarbejde.
  • Om du er erfaren eller nyuddannet? Vi værdsætter begge dele hos os!

Du kan forvente
  • At din stemme er vigtig i dagligdagen.
  • At du er med til at planlægge de pædagogiske aktiviteter.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel stemning.
  • Ledelse og sparring tæt på.
  • Modtagelsesforløb, hvor du bliver godt klædt på til at arbejde i Gladsaxe Kommunes pædagog-faglige ramme.
  • Fagligt fokus baseret på principper om tilknytning, medbestemmelse og fællesskaber, hvor dygtige kollegaer og en tydelig ledelse sikrer en kontinuerlig, faglig udvikling til gavn for både børne- og arbejdsmiljø.
Stillingen er på 37 timer.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger,
så ring på telefon 39 69 67 91 eller 21 62 59 43 og tal med Konstitueret Børnehusleder Maiken Hartley Buron.

Arbejdstiden vil ligge på mandage til fredage i tidsrummet fra kl. 7:00 – 17:00. (16.30 om fredagen).

Du skal beherske dansk i skrift og tale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 11. marts 2026 kl. 12.

Samtaler afholdes løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind