Pædagog eller pædagogmedhjælper søges snarest

deltid
Pædagog eller pædagogmedhjælper søges snarest

Egebakkeskolens SFO søger en dygtig pædagog eller medhjælper med erfaring i en tidsbegrænset ansættelse med start d. 1. november 2025 (eller snarest derefter) til d. 10. juli 2026. Stillingen er på 32 timer ugentligt, primær base i 0.-1. kl. med 6 ugentlige formiddagstimer i 1.kl som støtte pædagog. Det er evt. muligt at supplere din ansættelse med vikartimer på skolen.

Hvem er vi?

Egebakkeskolen er en fri grundskole, der bygger på det kristne livssyn på folkekirkeligt grundlag. Det forpligtende fællesskab er en bærende værdi hos os. Vores tilgang til læring er både vidensbaseret og musisk-kreativ og bygger på, at alle børn har ressourcer, styrker og udviklingspotentiale. Egebakkeskolens SFO og klub danner rammen om kreative børn og unge fra 0.-6. kl. fordelt på SFO og klub. I fritidsdelen arbejdes der ud fra en fritidspædagogisk vision, der matcher skolens værdier.

 Vi søger en medarbejder der:

-       har erfaring med SFO, fritidspædagogik eller andet pædagogisk arbejde.

-       aktivt, går ind i et konstruktivt samarbejde i SFO teamet og skoledelen, hvor støtteopgaven er i fokus.

-       er fleksibel, stabil, og omstillingsparat i en aktiv skole og SFO-hverdag. 

-       er imødekommende, nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i relationen med de enkelte børn såvel som i fællesskabet.

-       er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og gerne vil lære nyt.

-       kan arbejde selvstændigt og har gå-på-mod.

-       kan indgå i en positiv kommunikation og relation med kollegaer såvel som børnenes forældre.

På Egebakkeskolen kan vi tilbyde dig en dynamisk og spændende arbejdsplads, med stor frihed i den pædagogiske planlægning, samt mulighed for at skabe nyt, i tæt samarbejde med en meget aktiv og engageret personalegruppe. Vi er også en skole, som vægter de sociale arrangementer højt, hvor alle skolens medarbejdere deltager.  

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder af indskoling (Trin 1) Søren Hulvej Andersen, tlf: 86 24 60 61 eller mobil: 26 18 68 21 (Det er ikke muligt i uge 42 grundet ferie) 

 Ansættelse sker efter de
overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem BUPL/FOA og Frie Grundskolers fællesråd for pædagogisk personale ved de frie grundskoler. 

Ansøgning med relevante bilag sendes senest 31/10-2025 på mail:  sa@egebakkeskolen.dk 

Vi indkalder løbende til samtale, og forbeholder os retten til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har den rigtige kandidat.

 

 

Log ind