Pædagog eller pædagogisk assistent – vil du skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med erhvervet hjerneskade? Viben i København NV søger nye kolleger

fuldtid
Pædagog eller pædagogisk assistent – vil du skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med erhvervet hjerneskade? Viben i København NV søger nye kolleger
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du for at gøre en forskel, og trives du med at arbejde tæt sammen med beboere, hvor pædagogik går hånd i hånd med det sundhedsfaglige? Sætter du pris på et hold af kolleger, der har let til grin, og hvor der er plads til faglig sparring og oplæring?

Så læs videre og bliv en del af vores dygtige team.

Om Viben
Viben er et døgntilbud efter servicelovens § 105 og en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har 36 beboere i alderen 18-80 år fordelt på fire etager med ni beboere på hver afdeling.

Få et indblik i hverdagen hos Viben – et fagligt stærkt og omsorgsfuldt bo- og dagtilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Mød teamet og bliv inspireret af den meningsfulde hverdag, vi skaber sammen. Klik her og se en video fra Viben.

Vi tilbyder

  • en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på kvalitet
  • en hverdag, hvor nærvær og omsorg er i centrum
  • mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer i tæt samarbejde med social- og sundhedsfaglige kolleger, ergo- og fysioterapeuter
  • dygtige og engagerede kolleger, som samarbejder på tværs af huset
  • et godt arbejdsmiljø med plads til både grin og faglig sparring
  • grundig oplæring i de sundhedsfaglige opgaver, du får som en del af jobbet
Vores faglige tilgange
Vi arbejder med hverdagsrehabilitering ud fra bl.a.

  • Neuropædagogik
  • Low Arousal
  • konfliktnedtrapning/mindsteindgrebsprincippet
  • individuelt tilpassede pædagogiske tilgange
  • rehabilitering og sanseorienteret tilgang
  • alternative kommunikationsmidler
Vi søger dig
Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet, medfødt eller progredieret hjerneskade. Du kan støtte beboerne i meningsfulde, selvstændige og selvbestemmende hverdagsrehabiliteringsforløb.

Som kontaktperson bliver du en del af teamet omkring beboerne og bidrager til både pædagogiske og praktiske opgaver. Du vil få oplæring i sundhedsfaglige opgaver som kateterpleje, sårpleje og medicinhåndtering.

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for at skabe selvstændighed, livskvalitet og mening for beboerne
  • kan kombinere pædagogiske opgaver med omsorgsopgaver
  • er tydelig i din kommunikation og stærk i relationsarbejde
  • trives med struktur og kan skabe ro og forudsigelighed i hverdagen
  • har gode samarbejdsevner, tager ansvar og bidrager aktivt til afdelingens udvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med start 1. december 2025 eller snarest muligt. Arbejdet indebærer dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver anden uge. Dagvagter ligger typisk kl. 7.15-15.15 og aftenvagter kl. 15.00-22.00/23.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi har røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsledere Stephan J. Veislinger på 21 58 96 12, Monika N. Sommer på 24 77 08 56 og eller Pernille F. Birch på 21 58 19 92.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os efter aftale.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 27. oktober 2025
Vi indkalder løbende til samtaler, som afholdes på Vibevej 8, 2400 København NV.

Log ind