Pædagog eller medhjælper til begivenhedsbestemt stilling i Specialdagtilbud Skovbrynet, i Afdeling Skovbo

fuldtid
Pædagog eller medhjælper til begivenhedsbestemt stilling i Specialdagtilbud Skovbrynet, i Afdeling Skovbo
  • Aarhus Kommune
  • Hestehavevej 10, 8270 Højbjerg

Begivenhedsbestemt stilling  på 37 timer.
Tiltrædelse 15. januar eller 1. februar 2026

Vil du gøre en forskel for børn med særlige behov , og samtidig udvikle dig fagligt?

Hos Skovbrynet arbejder vi med børn, der har betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vores opgave er at skabe rammer, hvor børn med komplekse behov trives, udvikler sig og oplever livskvalitet.

Afdeling Skovbo har 15 børn i alderen 0-6 år med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Her arbejder vi med en individualiseret specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø. Vores fokus er på udvikling, trivsel og læring.

Hvad kan du forvente hos os?

  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, hvor vi prioriterer teamarbejde, faglig refleksion og supervision.
  • Mulighed for at fordybe dig i arbejdet med børnene.
  • En kultur, hvor vi deler viden, sparrer og udvikler os sammen, og hvor humor og gode idéer er en del af hverdagen.
  • Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.30-17.00 med åbne- og lukkevagter, samt månedlige aftenmøder.

Din rolle

  • Indgå i et team på 3-5 medarbejdere og bidrage til planlægning, struktur og pædagogisk udvikling.
  • Skabe forudsigelighed og tryghed for børnene gennem tydelig kommunikation og visualisering.
  • Deltage i fælles aktiviteter.

Vi leder efter dig, der…

  • Har en pædagogisk uddannelse (eller er medhjælper med interesse for specialområdet).
  • Brænder for at arbejde med børn med særlige behov og har lyst til at lære og udvikle dig fagligt.
  • Er struktureret, tydelig og anerkendende i din tilgang, og kan bevare roen i pressede situationer.
  • Er nysgerrig, reflekteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Hvorfor vælge os?

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for børn og familier.
  • Et fagligt stærkt miljø med plads til udvikling, sparring og supervision.
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter engagement, humor og fællesskab.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. februar til 31. juli 2026

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder, Mette Seierup på telefon: 29651032


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 6. januar 2026
 
Vi forventer, at samtalerne afholdes løbende.

Om os
Læs mere om os på Specialdagtilbud Skovbrynet 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind