Pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper

deltid
Pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper
  • Den integrerede institution Røde Rose 3
  • Heimdalsgade 44, 2200 København

Vil du gå foråret i møde på en anderledes arbejdsplads, og opleve hvordan det er, at arbejde i en kollektivt ledet daginstitution på Nørrebro?

Vi søger hurtigst muligt en pædagog i en tidsbegrænset stilling på 29 timer pr. uge eller en pædagogmedhjælper med institutionserfaring til vores børnehave – måske er det dig?

Hvem er vi?

Vi er en lille selvejende daginstitution med i alt 66 børn fordelt på 4 stuer:

  • To vuggestuegrupper med 11 børn pr. stue.
  • To børnehavegrupper med 22 børn pr. stue.

Vi har en høj faglighed og en god normering med 10 pædagoger, flere medhjælpere og faste vikarer.

Hverdagen hos os

På stuen er vi tre pædagoger og dig. Dette giver os mulighed for at skabe en omsorgsfuld hverdag med plads til planlagte aktiviteter og ture, spontane indfald, sjov og ballade.

Din personlighed og engagement betyder meget for os, da vi har et godt arbejdsfællesskab og løfter i flok.

Du vil blive taget godt imod, og få en grundig introduktion til vores hus og hverdag, og du vil aldrig stå alene. Fra dag ét vil du indgå som en ligestillet kollega med mulighed for at præge hverdagen med det, du brænder for – om det er hverdagsrutiner, boldleg, musik, kreativitet eller udendørs aktiviteter.

Hvad søger vi?

Vi søger en pædagog/medhjælper der:

  • Kan starte snarest muligt
  • Er fleksibel
  • Har lyst til at arbejde i overensstemmelse med vores værdier
  • Tager medansvar for børnene og bidrager til god stemning

Praktiske oplysninger

  • Åbningstid: 7.15-17.00 (16.00 om fredagen).
  • Vikariatets længde: start 22. april til 31. december 2025
  • Timetal: 29 timer/uge i gennemsnit (inkl. 1-2 aftenmøder pr. måned).
  • Løn: Efter overenskomst med BUPL + tillæg for kollektiv ledelse (hvis du er uddannet).
  • Prøvetid: 3 måneder.
  • Lukkedage: Vi har faste lukkedage og holder sommerferielukket i 3 uger.
  • Rygepolitik: Vi har en politik om røgfri arbejdstid.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har lyst til at vide mere om stillingen og hvem vi er, er du velkommen til at ringe til Lotte eller Sigrid 53691730 for en snak, eller aftale et besøg.

Du kan også søge stillingen via linket "Ansøg dette job", da vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Ansøgningsfrist er: 19. marts 2025.

Du kan orientere dig yderligere på vores hjemmeside

Eller tage et blik på vores seneste tilsynsrapport

Vi ser frem til, at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b86dfb9a)

Log ind