Pædagog der også er vild med sjove børnesamtaler, Lego-byggeri og historielæsning til Børnehuset Legegod

fuldtid
Pædagog der også er vild med sjove børnesamtaler, Lego-byggeri og historielæsning til Børnehuset Legegod
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Genopslag

Vi søger en pædagog eller dig, som har erfaring fra at arbejde i børnehave, til en fast stilling i vores børnehave.

Hvem er vi?
Vi er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og er placeret på det charmerende Vesterbro, tæt på Enghaveplads' metro/Carlsberg Station. Institutionen ligger i en beboelsesejendom med en stor, dejlig legeplads i gården. Vi har lige fejret 98 år, men dette indtryk får man ikke, når man træder indenfor. En forælder udtaler: 'Man kan slet ikke fornemme, at disse lokaler har huset daginstitutionsbørn i 98 år. Her er hyggeligt, og så summer der dejligt af et aktivt børneliv'.

Vi er et hus, der går ind for struktur i hverdagen og ved aktiviteter, har en god sparringskultur blandt kolleger ved pædagogfaglige møder på tværs, har skemalagt planlægning af stuemøder, har plads til humor og sjov og en engageret forældregruppe. Vores personalegruppe spænder vidt, både anciennitets- og aldersmæssigt med meget lav udskiftning. Det gør arbejdsfællesskabet værdifuldt og med plads til udvikling. Vi prioriterer en mentorordning med stuekolleger og pædagogisk leder, tjek ind-samtaler og en gennemtænkt indkøring i vores rutiner og rytmer. Vi benytter os af omsorgsgrebet fra børns vilkår, som en guide i vores pædagogiske tilgang i praksis.

Vi vægter, at du

  • har stor interesse for barnets trivsel og udvikling, at du er nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og formår at følge barnets spor
  • kan omsætte din faglige viden til god pædagogisk praksis
  • møder barnet i dets intentioner og synes, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med i relationen
  • kan etablere et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og vægter dette højt
  • har gode kommunikative kompetencer, herunder dansk både på skrift og i tale
  • har let til latter og ser humor som en værdi i samarbejdet med dine kolleger
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen (eller evt. færre). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at besøge os, inden du sender en ansøgning. Du kan kontakte pædagogisk leder Caroline Tidemand på 21 53 48 51.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.



Søg via linket senest tirsdag den 28. oktober 2025

Log ind