Pædagog der brænder for fritidspædagogik - Langsøskolen

fuldtid
Pædagog der brænder for fritidspædagogik - Langsøskolen
  • Silkeborg Kommune
  • 8600 Silkeborg

Vil du være en del at et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, der hver dag arbejder for, at børn opnår god læring, trivsel og udvikling, så er denne stilling måske noget for dig.

Langsøskolen er en nyere folkeskole bestående af en distriktsskole og et inklusionscenter. Langsøskolen ligger tæt på centrum og på en af Silkeborgs smukkeste placeringer med let adgang til både bycentrum, skov og sø.

Langsøskolen har i alt 425 elever. På skolen er der 85 pædagogiske medarbejdere - 30 pædagoger og 55 lærere.

 

Skolen har et tydeligt og levende pædagogisk ståsted, der tager afsæt i KRAP. Dette indebærer, at vores undervisning og pædagogik er kendetegnet ved en kognitiv, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Vi arbejder aktivt med udelæring, og vi har desuden samarbejde med UNICEF og er således en certificeret Rettighedsskole.

 

Vi søger en uddannet pædagog der:

  • indgår åbent og engageret i det professionelle samarbejde
  • er velforberedt til det pædagogiske arbejde
  • er engageret i og brænder for det fritidspædagogiske arbejde
  • har øje for det enkelte barns læring og trivsel
  • møder børn og voksne med empati og anerkendelse
  • er en motiverende og inspirerende rollemodel og kollega for både børn og voksne
  • giver børnene en udbytterig dag med spændende og varieret leg og læring
  • har evner indenfor værkstedsfag, udeliv eller sport

Du skal være uddannet pædagog og gerne med erfaring som skolepædagog og med fritidspædagogik, men det er ikke et krav. Stillingen vil udover timer i fritidsdelen indeholde timer i undervisningen, hvor man vil være tilknyttet en klasse i indskolingen som klassepædagog.

Du er velkommen til at kontakte skolens pædagogiske leder, Trine Frandsen på 2227 0660 eller skoleleder Jakob Kleist på 5136 3422 for yderligere informationer om stillingen.
Vi vil gerne opfordre til, at du besøger skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer, med start fra 1. august 2025.

Læs mere om os på skolens hjemmeside: langsoeskolen.aula.dk/  

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist søndag den 22. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler  torsdag den 26. juni 2025

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Log ind