Arbejdssted: Børnehuset Ved Åen
Arbejdstid: 34-37 timer pr. uge
Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2026 eller før
Åbningstid: kl. 6.45 – 16:45
Børnehuset Ved Åen består af en vuggestue med 90 børn og en børnehave med 110 børn placeret i en skøn gammel bygning i Kolding midtby. Den centrale beliggenhed gør det muligt, at benytte naturen omkring Kolding Ådal og kulturinstitutionerne i byen. Børnegruppen i institutionen er mangfoldig og afspejler alle samfundsgrupper.
Gennem de sidste 7 år har Kolding Kommune deltaget i forskningsprojektet Program for læringsledelse og sammen med den Styrkede pædagogiske læreplan, og gennem neuropsykologisk relationel pædagogik arbejdes der målrettet med at bibeholde den høje kvalitet, som institutionen kendetegnes ved.
Vi søger derfor en pædagog der:
Er relations kompetent og vægter relationers betydning for barnets udvikling.
Altid er nysgerrige på børnenes perspektiv og kender vigtigheden heraf.
Har erfaring med arbejdet: At styrke udsatte børns samspil i fællesskaber og deres deltagelsesmuligheder og har høje ambitioner på børnenes vegne.
Har lyst til at arbejde systematisk og understøttende med organisering af en pædagogisk hverdag, som bygger på den inkluderende og anderkendende tilgang.
Er robust, reflekteret og har humor.
Holder sig nysgerrig på evidensbaseret viden i sit fag og kan formidle faglighed.
Ser teamsamarbejde som en styrke men også trives med at arbejde selvstændigt og i mindre læringsmiljøer.
Er medansvarlig for et godt arbejdsmiljø og en høj social kapital i hele personalegruppen.
Kan bruge IT i det pædagogiske arbejde. Det kan være både være i læringsmiljøerne men også i skriftligheden og formidlingen.
Du skal være kendt med arbejdet med Den ny styrkede læreplan
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Leder Gitte Vesterskov på telefon 20 12 79 60
Souschef Marianne Hilmer Teichert 24 46 33 83
Ansøgningsfrist: 16.december 2025
Samtaler: 17. december 2025 fra kl. 13-15
I henhold til Kolding Kommunes Personaleregler, vil der blive indhentet straffeoplysninger
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk