Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du stå i spidsen for et højt specialiseret kirurgisk sengeafsnit og være med til at sætte retning for fremtidens sygepleje på SUH?
Vi lægger vægt på følgeskab, hvor inddragelse og fælles retning er centralt. Nytænkning er en del af vores tilgang – vi udvikler os løbende og omsætter viden til praksis. Ordentlighed betyder for os, at vi møder hinanden med respekt, tager ansvar og skaber tillidsfulde relationer. Vi ser fællesskab som en forudsætning for gode resultater – vi løfter i fællesskab og på tværs. Det er udgangspunktet for ledelse på SUH.
Kirurgisk Afdeling har store ambitioner, vi vil være blandt de bedste og vi vil nytænke.
Om stillingenVi søger en oversygeplejerske med visioner og mod, der sikkert og synligt evner at bistå os med at organisere og udvikle kerneydelsen til vores patienter samt sikre kompetenceudvikling af personalet. Samtidig med at der lægges meget stor vægt på det gode arbejdsmiljø, personalets trivsel og en sikker og økonomisk drift af afsnittet.
Som oversygeplejersken leder du en personalegruppe bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, tværfaglighed er en af vores hjørnestene derfor vil du opleve et tæt samarbejde med vores læger, serviceassistenter, sekretærer, farmakonom, elever og studerende.
Du indgår i tæt samarbejde med den ledende overlæge og de øvrige oversygeplejersker i afdelingen, afsnittets souschef, kliniske sygeplejespecialister samt chefsygeplejersken og cheflægen.
Kirurgisk sengeafsnit 1 er drevet af et stærkt fagligt miljø, hvor der er fokus på undervisning og udvikling, der primært drives af afsnittets 3 kliniske sygeplejespecialister. Ud over de tre kliniske sygeplejespecialister, er flere sygeplejersker i gang med at læse en erhvervskandidatuddannelse, hvilket også stiller krav til din ledelse af akademiske medarbejdere.
Kirurgisk afdeling har et stort forskningsafsnit med egen professor og stor forskningsaktivitet. I forskningsafsnittet er tilknyttet to sygeplejeforskere, en tendens som vi ønsker at brede endnu mere ud i afdelingen, vores sygeplejersker gør sig allerede bemærket nationalt og internationalt, det skal vi fortsætte med at styrke, dyrke og udvikle.
Kirurgisk sengeafsnit 1 er et velfungerende og højtspecialiseret afsnit med 20 sengepladser og et integreret øvre ambulatorium. Afsnittet varetager regionsfunktion for flere patientkategorier inden for det øvre gastrointestinale speciale – herunder overvægtskirurgi, robotkirurgi, ventralhernier og reflukskirurgi.
Patientgruppen består primært af elektive patienter med korte indlæggelser, men rummer også en mindre gruppe palliative patienter med øvre GI-cancer samt akutte og komplekse forløb relateret til lidelser i den øvre del af mavetarmsystemet.
Som oversygeplejerske bliver du en central del af Kirurgisk afdelings ledergruppe. I tæt samarbejde med den ledende overlæge får du ansvar for at tilrettelægge den daglige drift og bidrage til den fortsatte udvikling af afsnittet – både fagligt, organisatorisk og personalemæssigt.
Vi søger en oversygeplejerske, derOm os
Kirurgisk Afdeling består af tre sengeafsnit med i alt 54 senge, ambulatorium inkl. stomiambulatorium, forskningsafsnit, endoskopiafsnit samt kirurgisk funktion i Nykøbing Falster.
I 2027 samles alle specialer fra Køge og Roskilde matriklen på Køge, hvilket også betyder at kirurgisk afdeling skal flytte ind i nye, men kendte lokaler i det nye sygehusbyggeri.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, eller komme på besøg hos os, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marlene Tandrup tlf: 4732 3002 marl@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Frederik Helgstrand tlf: 2334 8764, freh@regionsjaelland.dk
Samtaler afholdes d. 19.08.25.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her