Oversygeplejerske til dobbeltdiagnoseafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans (1-årigt vikariat)

fuldtid
Oversygeplejerske til dobbeltdiagnoseafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans (1-årigt vikariat)
  • Psykiatrisk Center Sct. Hans
  • Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Kan du lide ansvar, ledelse, samarbejde, høj faglig kvalitet og udvikling?

Så læs med her!



Om afsnit M21 Afsnit M21, som ligger i Fjordhus på Psykiatrisk Center Sct. Hans, søger en oversygeplejerske til et 1-årigt vikariat.

Afsnittet har 26 sengepladser og modtager patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker til indlæggelse. Afsnittet yder højt specialiseret behandling for begge lidelser samtidig.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat og arbejder i den kognitive ramme. Fagligheden dannes og vedligeholdes ved, at alle medarbejdere gennemgår 5 faglige introduktionsdage, en kognitiv uddannelse, og at ledelsen efterspørger det kognitive arbejde i hverdagen.

Patientbehandlingen følger en struktureret forløbsbeskrivelse, hvor behandlingen er estimeret til at vare ca. 3 måneder. Alle indlæggelser er elektive, og der er minimal tvang.



Dine arbejdsopgaver Som oversygeplejerske skal du støtte og udvikle den enkelte medarbejder, den samlede personalegruppe og sikre, at fagligheden vedligeholdes og udvikles i forhold til de gældende beslutninger. Samtidig skal du sikre den gode trivsel i afsnittet.

I samarbejde med afsnittets overlæge bliver du ansvarlig for at lede udviklingen i afsnittet, sikre høj kvalitet og tilfredshed i patientforløbene.

Du bliver ansvarlig for:

  • personaleledelse og daglig drift.
  • ledelse og udvikling af sygeplejen.
  • at sikre, at medarbejderne kompetenceudvikles.
  • at opretholde et professionelt arbejdsmiljø.

Hvis du vil se mere af dagligdagen på Sct. Hans kan du følge med på vores instagram her: @psykiatrisk.center.scthans



Hvorfor er stillingen spændende? Du får gode muligheder for at udvikle dine ledelseskompetencer i et velfungerende afsnit med høj faglighed, engagerede medarbejdere og god trivsel.

Du vil indgå i et en mindre oversygeplejerskegruppe i Afdeling M’s ledergruppe og i en større gruppe af oversygeplejersker og ledelser på tværs af hele Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Vi tilbyder dig:

  • en erfaren mentor.
  • et introduktionsforløb, som matcher dine kompetencer og erfaringer.
  • udvikling og sparring i ledelsesrollen.


Hvem er du? Vi søger en oversygeplejerske, der gerne har ledelseserfaring/-uddannelse og erfaring fra det psykiatriske speciale. Det er vigtigt for os, at du har gåpåmod og motiveres af opgaven – du ser, at dette er den oplagte mulighed for at sætte dit præg og få indflydelse, hvor det batter!

Det er desuden afgørende, at du har lyst til at lede og samarbejde i et miljø med forandringer.

Derudover søger vi dig, som:

  • sikrer god administrativ ledelse herunder håndtering af den daglige drift, god økonomistyring og overholdelse af budget.
  • er synlig, har overblik, sikrer kvalitet, udvikling og god klinisk sygepleje i praksis.
  • er anerkendende og respektfuld i alle dine relationer.
  • er god til at motivere både medarbejdere, patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
  • kommunikerer dine ledelsesforventninger og følger op med feedback.


Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er tidsbegrænset til 1 år og på fuld tid.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område.

Tiltrædelse den 1. december 2025.



Har vi vakt din interesse? Er du nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål til stillingen/afsnittet, så kan du få mere at vide hos chefsygeplejerske Susie Petersen på 21604576 eller på susie.petersen@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: D. 21. september 2025

Samtaler: Forventes afholdt d. 3. oktober 2025

Send en motiveret ansøgning, dit uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40.

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og Afdeling M på vores hjemmeside og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Log ind