Oversygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit i Aabenraa

fuldtid
Oversygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit i Aabenraa
  • Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa
  • Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Vil du stå i spidsen for udviklingen af døgnafsnittet i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Aabenraa?

Da vores nuværende oversygeplejerske har fået ny stilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, søger vi en engageret og fagligt stærk oversygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit i Aabenraa.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.

Om afsnittet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit i Aabenraa varetager behandling og pleje af børn og unge i alderen 13–17 år med komplekse psykiatriske problemstillinger. Afsnittet har 18 sengepladser, herunder én intensivseng, og er et integreret døgnafsnit med både åbne og lukkede funktioner.

Vores arbejde tager afsæt i en fælles kerneopgave, som er udviklet i fællesskab i personalegruppen, og som sætter retning for både behandlingen og det daglige samarbejde.

Hverdagen i afsnittet er kendetegnet ved et stærkt, teambaseret og tværfagligt samarbejde, hvor patienten og familien inddrages aktivt i behandlingsforløbet. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde mellem sygeplejersker, pædagoger, læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, SOSU-assistenter samt studerende og elever.

Vi arbejder målrettet og kontinuerligt med konfliktnedtrapning gennem blandt andet Safewards og kommunikativ deeskalering for at understøtte et trygt, sikkert og udviklende behandlings- og arbejdsmiljø.

Om stillingen
Som oversygeplejerske har du det overordnede ledelsesansvar for døgnafsnittet i makkerledelse med afsnittets ledende overlæge. Du indgår desuden i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige oversygeplejersker og funktionsledere, og du bliver en aktiv del af afdelingens samlede ledergruppe.

Du får en central rolle i den fortsatte faglige og organisatoriske udvikling af afsnittet med fokus på kvalitet, sammenhængende patientforløb og et bæredygtigt arbejdsmiljø.

Om dig
Vi søger en oversygeplejerske med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien og/eller solidt kendskab til behandlingspsykiatri i både åbent og lukket regi. Du har stærke ledelseskompetencer, arbejder relations- og værdibaseret og formår at skabe engagement, retning og følgeskab blandt medarbejderne.

Derudover søger vi en oversygeplejerske der kan:

  • samarbejde med afsnittets ledende overlæge samt koordinere og tilrettelægge en optimal indsats med patienten i centrum. Dette med fokus på, at der er sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
  • støtte og styrke personalet i arbejdet med at nedbringe tvang
  • holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • har særlige kompetencer i forhold til at medvirke til et sundt og sikkert arbejdsmiljø og sikre den sociale kapital
  • sikre god vagtplanlægning, skabe struktur, overblik og en sikker drift
  • understøtte og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde
Oversygeplejerskens ansvarsområde

  • Som oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe.
  • Du har personaleansvar for alt ikke-lægefagligt, klinisk personale i dit funktionsområde; herunder at afholde MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler samt sikre fokus på det gode arbejdsmiljø og på reduktion af sygefravær.
  • Du har ansvar for vagtplanlægningen i samarbejde med stedfortræder og vagtplanlægger, herunder sikre den daglige bemanding i afsnittet. Derudover har du ansvar for ferie- og afspadseringsplanlægning. Dette i samarbejde med stedfortræder og vagtplanlægger.
  • Inden for de rammer, der sættes af afdelingsledelsen, sikrer du blandt andet, at krav til aktivitet og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt - og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.
Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med til fortsat at udvikle døgnafsnittet i samarbejde med engagerede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at gøre en særlig indsats for patienter og pårørende.
  • Du kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer med vægt på et tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
  • Du vil også indgå i en engageret ledergruppe, og vil blive en del af en spændende hverdag, hvor alle initiativer har et eneste formål - at sikre patienter og pårørende den bedst mulige behandling.
  • Du får ordentlig introduktion, og du får tilknyttet en mentor under din opstart.
Vores forventninger til dig

  • Du har evt. dokumenteret ledelseserfaring fra en lignende stilling og er uddannet sygeplejerske.
  • Du har relevant lederuddannelse eller interesse for at erhverve lederuddannelse.
  • Du har erfaring med at arbejde med Den Syddanske Forbedringsmodel.
  • Du er resultatorienteret og kan opstille klare og tydelige mål for afsnittet, og du har erfaring med driftsplanlægning og økonomistyring.
  • Du har mod på udfordringer og en hverdag i konstant forandring.
  • Du har fokus på medarbejderudvikling og motivation, og du behersker coaching og daglige supervisions- og vejledningskompetencer.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Du kan holde mange bolde i luften og evner at prioritere dine opgaver og tid.
Vi håber, at du er blevet inspireret til at søge stillingen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:chefsygeplejerske Trine Zier Bro på telefonnummer 99448601 eller på e-mail: trine.zier.bro@rsyd.dk eller ledende overlæge Gitte Vittrup telefonnummer 99448627 eller på e-mail gitte.vittrup@rsyd.dk

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Din ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 14. januar 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig

Log ind