Oversygeplejerske til akutkirurgisk afsnit

fuldtid
Oversygeplejerske til akutkirurgisk afsnit
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Oversygeplejerske til akutkirurgisk sengeafsnit 2

Vores oversygeplejerske gennem mange år har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en tydelig og nærværende leder med inddragende og empatisk ledelsesstil, som vil skabe retning for- og med os.

Vi lægger vægt på følgeskab, hvor inddragelse og fælles retning er centralt. Nytænkning er en del af vores tilgang – vi udvikler os løbende og omsætter viden til praksis. Ordentlighed betyder for os, at vi møder hinanden med respekt, tager ansvar og skaber tillidsfulde relationer. Vi ser fællesskab som en forudsætning for gode resultater – vi løfter i fællesskab og på tværs. Det er udgangspunktet for ledelse på SUH.

Kirurgisk sengeafsnit 2 har en engageret personalegruppe der har valgt at arbejde på akutkirurgisk sengeafsnit 2, fordi de gerne vil være i en afdeling der lykkes med kirurgi og sygepleje på højt niveau, og hvor faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Til at stå i spidsen for os søger vi derfor en leder, der formår at balancere drift, udvikling og menneskeligt nærvær – og som kan skabe rammerne for et trygt arbejdsmiljø og faglig udvikling.

Om afdelingen og afsnittet

Kirurgisk sengeafsnit 2 er et velfungerende og højtspecialiseret afsnit med 18 sengepladser. Afsnittet er specialister i at modtage og behandle akutte kirurgiske patienter. Teamet af læger og sygeplejersker er specielt uddannet i at varetage dette, og vi udvikler fortsat teamarbejdet for at forbedre patientforløbet.

Afsnittet modtager ca. 4500 indlæggelser om året, hvilket svarer til ca. 12 indlæggelser om dagen. Modtagelse og behandling foregår 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
Du vil hos os opleve en akut-sektion præget af høj faglighed, fleksibilitet, stærk kollegialitet, prioriteret uddannelse, godt arbejdsklima og godt samarbejde med andre faggrupper.

Vi prioriterer hurtige, fleksible og patientnære behandlingsforløb for de akutte patienter.

De fleste patienter udskrives indenfor et par dage – enkelte overflyttes til andre dele af kirurgisk afdeling eller evt. anden afdeling for videre behandling.

Kirurgisk sengeafsnit 2 varetager kompleks og avanceret behandling indenfor bl.a:

• Blødning fra mavetarmkanalen
• Galdestenslidelser
• Betændelse i bugspytkirtlen
• Blindtarmsbetændelse
• Udposninger på tyktarmen
•Tarmslyng

Vi har udviklet et pre- og postoperativt patientforløb, kaldet OMEGA (Optimizing Major Emergency Generel Abdominal surgery), som er tilrettelagt for at skabe bedre resultater for patienter med alvorlige, akutte, kirurgiske lidelser, der kræver stor operation (bl.a. tarmslyng, hul på mavesæk/tarm). Dette set-up har markant øget både den patient- og personaleoplevede kvalitet

Som oversygeplejerske bliver du en central del af Kirurgisk afdelings ledergruppe. I tæt samarbejde med den ledende overlæge (som du deler kontor med) får du ansvar for at tilrettelægge den daglige drift og bidrage til den fortsatte udvikling af afsnittet – både fagligt, organisatorisk og personalemæssigt.
I afsnittet er ansat to souschefer med hvert deres ansvarsområde, og som vil blive dine tætteste samarbejdspartnere, samt en klinisk sygeplejespecialist der har ansvar for skills samt undervisning og udvikling i afsnittet.

Vi søger en oversygeplejerske, der:
  • Gerne ledererfaring og gerne en relevant lederuddannelse
  • Er synlig på afsnittet også for patienter og pårørende
  • Er en stærk rollemodel på værdier og er i tæt dialog med medarbejderne
  • Har stærke relationelle kompetencer og en løsningsorienteret tilgang
  • Formår at balancere drift, udvikling og trivsel
  • Er nysgerrig på egen ledelsespraksis og ser værdi i sparring og fælles refleksion
  • Kan se sig selv i SUH´s fire ledelsesværdier, ordentlighed, nytænkning, følgeskab og fællesskab.
Dine opgaver
  • Personaleansvarlig for afsnittets sygeplejefaglige gruppe.
  • Ansvarlig sammen med ledende overlæge for afsnittets patientforløb, udvikling og sikring af den faglige kvalitet og det gode arbejdsmiljø.
  • Bidrage til en kultur præget af åbenhed, tillid og fællesskab
  • Tilrettelægge arbejdsgange sammen med personalet, som muliggør den bedste pleje og behandling.
  • Aktiv deltagelse i afdelingens ledelsesteam og samarbejde på tværs i afsnittet og organisationen
  • Medvirke til at fastholde den flade struktur i afdelingen, gennem åbenhed og tillidsfuldt samarbejde
  • Budgetansvar og optimal anvendelse af ressourcer
  • Profilere afdelingen og sikre den sygeplejefaglige udvikling i samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist og souschefer

Om os
Kirurgisk Afdeling består af tre sengeafsnit med i alt 54 senge, ambulatorium inkl. stomiambulatorium, forskningsafsnit, endoskopiafsnit samt kirurgisk funktion i Nykøbing Falster.
Kirurgisk afdeling har et stort forskningsafsnit med egen professor og stor forskningsaktivitet. I forskningsafsnittet er tilknyttet to sygeplejeforskere, en tendens som vi ønsker at brede endnu mere ud i afdelingen, vores sygeplejersker gør sig allerede bemærket nationalt og internationalt, det skal vi fortsætte med at styrke, dyrke og udvikle.

I 2027 samles alle specialer fra Køge og Roskilde matriklen på Køge, hvilket også betyder at kirurgisk afdeling skal flytte ind i nye, men tilsvarende lokaler i det nye sygehusbyggeri.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, eller komme på besøg hos os, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marlene Tandrup tlf: 4732 3002 marl@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Thomas Jørgensen tlf: 23348619, thjo@regionsjaelland.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21/1-26

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind