Er du psykolog eller sygeplejerske, og ønsker du at lede, drifte og kontinuerligt forbedre behandlingstilbuddet til flygtninge med alvorlige psykiske problemer i Region Sjælland, så er du den vi søger til vores tværfaglige klinik for traumatiserede flygtninge.
Klinik for Traumatiserede Flygtninge (KTF) tilbyder pakkeforløb, jævnfør Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri. Vi tilbyder tværfaglig udredning og behandling til traumatiserede flygtninge, der lider af Posttraumatisk stress (PTSD) efter traumatiske oplevelser i deres hjemland. Klinikken samarbejder bredt med primær sektor, andre ambulatorier og patientens hjemkommune.
KTF er regionsfunktion i Psykiatrien Region Sjælland for traumatiserede flygtninge, hvorfor vi dækker hele Regionen. Klinikkens hovedsæde er i Slagelse med klinikker i Køge og Vordingborg. En del af personalegruppen har faste arbejdsdage på en af disse klinikker, men alle er samlet i Slagelse en dag ugentligt. Distanceledelse er derfor et vilkår.
Om stillingen
Som oversygeplejerske eller ledende (special-)psykolog bliver din primære opgave at drifte og udvikle klinikken kontinuerligt, i samarbejde med personalet, og til gavn for patienter og pårørende.
Klinisk arbejde vil også indgå i stillingen, og kan tilpasses ansøgers kvalifikationer og interesser. Behandlingsmæssigt har klinikken tradition for at arbejde integrativt med afsæt i anerkendte metoder ud fra den enkelte patients behov, livssituation og komplekse helbredstilstand.
Vi ønsker os, at en ny leder kan være med til at dokumentere og måle effekten af klinikkens arbejde.
Psykiatrien i Region Sjælland er et recovery-orienteret forbedringshospital, hvor vi arbejder kontinuerligt på at forbedre vores behandlingstilbud. På grund af de store geografiske afstande har Regionen fokus på anvendelse af videokonsultationer, hvilket en kommende leder forventes at medvirke til at udvikle.
Vi tilbyder
Vores forventninger til dine kvalifikationer
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte os og få yderligere oplysninger om stillingen hos chefpsykolog og professor Mickey T. Kongerslev, mobil 23 80 57 59.
Ansøgningsfrist 15. juni 2025
Samtaler 26. juni 2025
Tiltrædelse i stillingen er den 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.
Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 460 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante tilbud. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes- psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med tre professorer og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang samt at tilbyde videokonsultationer til vores patienter. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø, sikkerhed og forbedringsarbejde.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.